dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
NemID er i gang med at blive erstattet med MitID. Det er Nets, der står bag begge løsninger. Men Nets skal fremover fokusere på betalingsløsninger, og derfor skal der findes en køber til NemID- og MitID-løsningerne. (Arkivfoto).
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

NemID og MitID skal have ny ejer: Nets vil sælge

Nets skifter fokus fra e-ID-løsninger til betalingsløsninger og vil sælge NemID og MitID fra.
28. SEP 2022 6.14

NemID og MitID skal i fremtiden have nye ejere. Det oplyser Nets, der i dag er selskabet bag de to løsninger, i en pressemeddelelse tirsdag.

Nets' intentioner om at sælge NemID og MitID, der kaldes e-ID-løsninger, er en del af den nye strategi for Nexi Group, som Nets er en del af. Her vil Nexi Group lægge sit fokus på betalingsløsninger. Det er til trods for, at der ifølge Nets og Nexi Group er en stor efterspørgsel efter e-ID-løsninger "efter nordisk forbillede".

Nexi Group og Nets har dog vurderet, at det vil kræve store investeringer, hvis det potentiale skal udleves. Derfor bliver det nogle andre end Nets og Nexi Group, der skal føre e-ID-løsningerne videre.

- Vi vil nu afsøge, om vi kan finde den rette køber, som bedre end os kan videreføre og udvikle vores e-ID-forretning, og som samtidig forstår og respekterer det ansvar overfor kunder og samfund, der følger med, siger Nets' landechef i Danmark, Torsten Hagen Jørgensen i pressemeddelelsen.

- Vi er meget opmærksomme på den vigtige rolle, som NemID og MitID spiller i det danske samfund, og vi vil naturligvis kun sælge til en køber, der lever op til de kvalitetsforventninger og de sikkerhedsmæssige krav, som den danske stat med rette stiller til en leverandør at en national digital infrastruktur.

Derfor erstattes det af MitID

I disse år er mange institutioner såsom det offentlige, banker og andre ved at udskifte NemID som log-in-platform med MitID.

Processen med at finde en køber til e-ID-løsningerne forventes først at blive afsluttet, efter at NemID er udfaset i Danmark, skriver Nets. NemID gjorde sit indtog i 2010 og forventes i løbet af i år at være helt udskiftet med MitID.

Digitaliseringsstyrelsen har tidligere fremført, at en af årsagerne til skiftet er, at europæiske regler ikke længere accepterer, at man har et papkort med koder, som det er tilfældet med NemID. Derfor erstattes det af MitID.

/ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/nemid-og-mitid-skal-have-ny-ejer-nets-vil-saelge

GDPR