dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Sund & Bælt udbyder første del af opgaven med at udvide Øresundsmotorvejen.
Mikloss Zabo

Udvidelse af Øresundsmotorvejen sendes i udbud

  Første etape i projektet til 650 mio. kr. skal øge kapaciteten og mindske myldretidskøer.  
9. MAJ 2025 10.24

Sund & Bælt har sendt første del af udvidelsen af Øresundsmotorvejen i udbud. Projektet skal afhjælpe den stigende trængsel på særligt den vestlige del af motorvejen og ved de centrale tilslutningsanlæg på Amager. Det oplyser Sund & Bælt.

Udvidelsen sker som led i Infrastrukturplan 2035, der blev vedtaget af et flertal i Folketinget. Målet er at forbedre fremkommeligheden på strækningen fra Amagermotorvejen og Centrumforbindelsen i vest til Københavns Lufthavn og Øresundsforbindelsen i øst.

Første etape, der nu er sendt i udbud, omfatter en hovedentreprise med udvidelse af motorvejen med ekstra spor mellem afkørsel 20, København C, og afkørsel 17, Lufthavn V. Samtidig skal der etableres en parallel rampe mellem afkørsel 19, Ørestad, og afkørsel 20, København S.

Sund & Bælt understreger, at der i anlægsperioden lægges vægt på at tage hensyn til både naboer og trafikanter. Derfor tilstræbes det at opretholde samme antal spor under arbejdet.

Prækvalifikation til udbuddet sker via eu-supply.com, og fristen er 3. juni 2025. Anden etape af projektet – som forventes udbudt i 2026 – vil omfatte ombygning af afkørsel 15 og 16, Lufthavn Ø, i Kastrup. Hele udbygningen ventes afsluttet i slutningen af 2029. Den samlede anlægsudgift er skønnet til ca. 650 mio. kr.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/udvidelse-af-oeresundsmotorvejen-sendes-i-udbud

GDPR