dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kontrol afslører: Flere busser havde fejl på dørene

Sagen om fejlbehæftede busser i selskabet Umove, der kører for Movia, fortsætter.
8. MAJ 2025 6.36

Sagen om det skandaleramte busselskab Umove, der kører for Movia, fortsætter. Nu viser en undersøgelse, som Movia har gennemført, at selskabet har kørt rundt med flere busser, der har fejlbehæftede døre. Det oplyser Movia, ifølge TV 2 Kosmopol, på deres hjemmeside i dag.

Kanalen har tidligere kunnet fortælle, at Umove har beordret chauffører til at fortsætte kørsel, selv om bussernes instrumentpaneler advarede om alvorlige fejl.

Mandag kunne TV 2 Kosmopol så fortælle om en ældre kvinde, der blev fastklemt i dørene på Linje 19, og det fik Movia til dagen efter at forlange en redegørelse fra Umove. Ifølge den var der tale om en menneskelig fejl.

Men Movia iværksatte også en kontrol af busserne på linjerne 19 og 23, og de busser, der ikke bestod Movias sikkerhedskontrol, blev taget hjem til Umoves kontrol med det samme. Det gjaldt 13 busser.

Umove testede busserne ved hjemkomsten til garagen og fandt, at klemsikringerne var defekte på to busser. Defekte klemsikringer betyder netop, at passagererne kan komme i klemme i dørene, når de lukkes.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/kontrol-afsloerer-flere-busser-havde-fejl-paa-doerene

GDPR