dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
TDC er nu 100 procent ejet af den australske kapitalfond Macquarie. (Arkivfoto). - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Australsk kapitalfond overtager fuldt ejerskab i TDC

Macquarie har købt de tre pensionsselskaber PFA, PKA og ATP ud af TDC Group og overtager dermed ejerskab.
9. MAJ 2025 13.43

OPDATERET: Efter syv år træder de danske pensionsselskaber PFA, PKA og ATP ud af ejerkredsen i teleselskab TDC Group. I stedet overtager den australske kapitalfond Macquarie ejerandelene og har dermed det fulde ejerskab. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Macquarie fredag.

Indtil nu har kapitalfonden haft 50 procents ejerandele i TDC Group. De øvrige 50 procent var ligeligt fordelt mellem de tre pensionsselskaber. Macquarie opkøbte TDC Group sammen med PFA, PKA og ATP tilbage i 2018 for knap 41 mia. kr.

- Siden vi investerede i TDC i 2018, har det digitale landskab forandret sig markant - fra digitale løsninger og mobiltelefoni til tv og streaming. Det har krævet en transformation af TDC. Sammen med Macquarie har vi investeret betydeligt i denne udvikling, og TDC tager nu hul på et nyt kapitel med Macquarie ved roret, udtaler de tre pensionsselskaber i meddelelsen.

Parterne oplyser ingen salgspris i forbindelse med offentliggørelsen af opkøbet. Transaktionen forventes at være afsluttet inden udgangen af 2025, afhængigt af godkendelser fra myndigheder, lyder det i meddelelsen.

Men ifølge flere eksperter, som Børsen har talt med, er markedsværdien af TDC faldet kraftigt siden opkøbet i 2018. Siden 2018 har TDC Group haft et samlet underskud på 14,5 milliarder kroner, skriver Børsen.

I meddelelsen fredag takker Nathan Luckey, der er chef for Digital infrastruktur hos Macquarie Asset Management, de danske pensionsselskaber for samarbejdet de sidste syv år. Samtidig udtaler han, at man ser frem til at blive eneaktionær i TDC Group.

- Vi ser også frem til at fortsætte realiseringen af vores strategi med at accelerere digitaliseringen af Danmark, udtaler Nathan Luckey i meddelelsen.

I 2019 blev TDC splittet op i to - TDC Net og Nuuday. TDC Net skulle stå for at drive og vedligeholde infrastrukturen, og Nuuday skulle stå for at sælge services og indhold til privat- og erhvervskunder.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/australsk-kapitalfond-overtager-fuldt-ejerskab-i-tdc

GDPR