dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

App til aflysning af aftaler sparer tid i hjemmeplejen

Aarhus og Haderslev Kommuner har gode erfaringer med ny app til direkte aflysning af aftaler med hjemmepleje og genoptræning.

AARHUS / HADERSLEV: En ny app, Columna Cura Dialog - i Aarhus Kommune kaldet "Min Dialog" - giver borgere mulighed for at sende beskeder, få overblik over aftaler og ændre aftaler uden for kommunens normale åbningstid. Og erfaringer i Aarhus og Haderslev viser gevinster for både kommune og borgere, oplyser softwarefvirksomheden bag løsningen, Systematic A/S.

I Aarhus startede et pilotprojekt november sidste år, og med udrulning i april i år har næsten 4000 borgere og 300 pårørende nu taget løsningen i brug. Ifølge projektleder Benjamin Engrob Hjul Jakobsen er det en gevinst for både borgere og ansatte: 

- Når en borger hurtigt kan melde afbud - også uden for telefontid - så får vi færre situationer, hvor en medarbejder er klar til en borger, der ikke dukker op. I stedet får vi frigivet tid, som i stedet kan tilbydes andre borgere, siger han. 

- Vi ser borgere, der aflyser hjemmeplejen tidligt om morgenen, fordi de er blevet syge, eller sent om aftenen, fordi en pårørende inviterer dem med på ferie. Det giver os en bedre chance for at planlægge og omfordele ressourcerne, siger Benjamin Engrob Hjul Jakobsen. 

I Haderslev har systemet været fuldt udrullet til relevante borgere siden september sidste år og omfatter ca 2000 brugere. Næsten 40 pct. af al brug foregår uden for normal arbejdstid. 

Columna Cura Dialog er en del af omsorgsjournalen Columna Cura, der anvendes i ca. 40 danske kommuner. 

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/app-til-aflysning-af-aftaler-sparer-tid-i-hjemmeplejen

GDPR