dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Storebæltsbroen kan blive påvirket af oversvømmelser og stormflod i fremtiden.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Staten og Nyborg går sammen mod oversvømmelser

Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Nyborg Kommune om klimasikring af Nyborg by og Slipshavn.
5. MAJ 2025 10.17

NYBORG: Nyborg by og Slipshavn er i risiko for fremtidige oversvømmelser, der kan påvirke trafikken til og fra Storebæltsbroen. Derfor underskriver miljøminister Magnus Heunicke (S) i dag en forståelsesaftale med Nyborg Kommune om klimasikring af området.

Det skriver miljø- og ligestillingsministeriet.

- Nyborg Kommune er truet af oversvømmelser, der kan lamme kritisk infrastruktur og medføre store skader på miljøet. Derfor har vi fra statens side udpeget Nyborg Kommune i den nationale risikokortlægning som særligt truet af oversvømmelser, siger ministeren.

Stormfloder og oversvømmelser kan i yderste konsekvens lamme trafikken og have alvorlige miljømæssige konsekvenser for både byen og det omkringliggende natur- og havmiljø, lyder begrundelsen fra ministeriet.

- Derfor skal vi gøre alt for at sikre og tilpasse vores by til meget mere vand – en opgave, som det er nødvendigt, at stat og kommune arbejder sammen om. I fællesskab skal vi finde de bedste løsninger, og det skal ske hurtigt. Derfor er jeg glad for den aftale, vi nu har indgået, som giver os vigtig viden og vejledning på vejen mod en konkret plan for klimasikringen i Nyborg, siger borgmester Kenneth Muus (V).

I løbet af de næste to år vil staten blandt andet give Nyborg Kommune vejledning og sparring på tekniske forhold, herunder vurdering af placeringen af beskyttelsesanlæg, modellering af oversvømmelsesrisiko, forhold relateret til lovgivning og myndighedsproces.

Samarbejdsaftalen med Nyborg Kommune sker som led i arbejdet med statens Klimatilpasningsplan. Der er afsat 18 mio. kr. til statsligt engagement i 2024-2027, som skal bruges på vejledning og hjælp til kommunernes arbejde med at beskytte nogle af de mest udsatte områder.

Områderne udvælges på baggrund af risiko. Parametrene er både økonomisk og omfatter risikoen for mennesker, forsyningsnetværket, infrastruktur, kulturhistoriske værdier, kommunernes engagement og kapacitet, statslige interesser og generisk værdi, geografisk og demografisk fordeling.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/staten-og-nyborg-gaar-sammen-mod-oversvoemmelser

GDPR