
I 2023 var det 42,6 pct. af alle hjemmehjælpsmodtagere over 67 år, der brugte privat leverandører, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på knap 10 procentpoint siden 2011, skriver Avisen Danmark. Ældreminister Mette Kirkegaard (M) kalder det en "stor succes" for de ældres frie valg.
Hos Ældre Sagen er begejstringen dog ikke helt den samme. Her mener man, at det frie valg er positivt for de ældre, men at det også er et udtryk for en utilfredshed med den hjælp, de får fra kommunen. Per Tostenæs, som er konsulent hos Ældre Sagen, kalder det "dybt problematisk".
Blandt ældre, som udelukkende får personlig pleje, er det kun 8,2 pct., der får fra en privat leverandør. Her har tallet været det samme i godt ti år.
Helhedspleje vil udfordre private virksomheder
Både virksomheder og organisationer er dog bekymrede for, hvordan billedet ser ud, når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli, som betyder, at alle ældre skal tilbydes helhedspleje.
Mange private virksomheder tilbyder nemlig kun rengøringshjælp. Hvis virksomhederne skal kunne tilbyde helhedspleje, skal de ansatte SOSU-assistenter, sygeplejersker og ergoterapeuter uden reelt at vide, om der er opgaver til dem.
En undersøgelse fra februar lavet af KA Pleje viste, at flere kommuner på daværende tidspunkt endnu ikke var klar til at tilbyde helhedsplejen.
Undersøgelsen viser, at 19 kommuner ikke har nogen private leverandører til personlig pleje, og 27 kommuner mangler private leverandører til delegerede sygeplejeydelser. Derudover har 41 kommuner endnu ikke besluttet, hvornår de vil visitere borgere til helhedspleje.
Uden en plan for visitation risikerer tusindvis af ældre at stå uden helhedspleje, når loven træder i kraft 1. juli.
- Det er stærkt bekymrende, at så mange kommuner endnu ikke har styr på fundamentale elementer i Ældreloven. Borgerne har en berettiget forventning om bedre sammenhæng i plejen og færre skiftende medarbejdere i hjemmet - men vores undersøgelse viser, at mange kommuner stadig famler i blinde, siger René Nord Hansen, der er politisk chefkonsulent i KA Pleje.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.