Skou Gruppen har fået endnu en opgave under sin rammeaftale med Region Hovedstaden. Denne gang skal virksomheden renovere to sammenhængende bygninger på botilbuddet Rønnegård i Gørløse. Det oplyser Skou Gruppen i en pressemeddelelse.
Renoveringen omfatter blandt andet tagudskiftning, asbestsanering og andre forbedringer af bygningerne. Rønnegård er det første projekt i en større plan for renovering af regionens botilbudsmatrikler. Region Hovedstaden har i alt 30 matrikler med botilbud, som vedligeholdes af Center for Ejendomme.
Projektet begyndte som en tagudskiftning, men er siden blevet udvidet med flere opgaver. Der skal blandt andet installeres nye ovenlysvinduer, tagrender og nedløbsrør, mens brandsikkerheden forbedres med nye branddøre og en ny flugtudgang med brandtrappe.
- Vi har gode erfaringer med at samarbejde med Skou Gruppen, derfor er vi også glade for, at det var dem, der kom med det bedste tilbud på opgaverne i Rønnegård, siger Kasper M. Ahlmann-Ohlsen, som er projektleder i Center for Ejendomme, Region Hovedstaden og bygherrerepræsentant.
Ingeniørvirksomheden Lyngkilde er rådgiver på projektet og har ligesom Skou Gruppen en rammeaftale med Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.
- Sammen med bygherre og rådgiver har vi fokus på at planlægge og afgrænse byggepladsen, så beboere og medarbejdere trygt kan opholde sig på bostedet uden risiko for at blive eksponeret for asbestfibre. Desuden sørger vi for, at alle håndværkere på byggepladsen ved, hvordan vi gennemfører arbejdet, og at byggelederne har en løbende dialog med medarbejderne, siger Martin Skou Heidemann, der er adm. direktør i Skou Gruppen.
Ifølge Region Hovedstaden har der været fokus på at orientere medarbejdere om arbejdet, blandt andet på grund af bekymringer om asbesthåndtering.
Botilbuddet Rønnegård har 27 beboere med varige udviklingsforstyrrelser og omkring 100 medarbejdere tilknyttet stedet. Under renoveringen vil beboere og ansatte fortsat opholde sig på matriklen og i bostedets øvrige bygninger.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













