Regionsrådet har netop vedtaget den nye, ambitiøse klimastrategi, Grøn Fremtid 2035, som sætter retning for den grønne omstilling i Region Sjælland
Målet er klart: CO2-udledningen skal halveres inden 2035.
Strategien bygger videre på de tidligere klimaplaner fra 2022 og 2023.
- Sundhedsvæsnet står for 6 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor tager vi i Region Sjælland ansvar i den grønne omstilling - ikke kun for de direkte udledninger, men også for den klimabelastning, der stammer fra vores forbrug af medicin, fødevarer og øvrige varer, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S). Hun fortsætter:
- Med Grøn Fremtid 2035 tager vi nye ambitiøse skridt på vejen mod et bæredygtigt sundhedsvæsen, og vi gør det både af hensyn til klimaet, men også for sikre borgernes sundhed og fremtidige livsvilkår.
Et grønt indkøb
Omkring 75 pct. af regionens CO2-udledning stammer fra de produkter og ydelser, der købes og forbruges. Derfor indeholder den nye strategi konkrete indsatser, for at regionen kan reducere sit forbrug og omstille sig til mere klimavenlige produkter.
Det handler f.eks. om hospitalernes brug af engangsprodukter, der i høj grad skal erstattes af flergangsudstyr.
I alt indeholder strategien 70 initiativer, der der spænder fra tiltag for grønnere fødevarer og mindre madspild, til intelligent energistyring i regionens bygninger.
Grøn Fremtid 2035 - overordnede klimamål
Grøn Fremtid 2035 har baggrund i Region Sjællands overordnede vision om at sætte borgeren først og skabe bæredygtige løsninger, der rækker langt ind i fremtiden.
- 50 pct. reduktion af Region Sjællands samlede CO?-udledning i 2035
- 100 pct. grøn strøm i alle regionale bygninger senest i 2025
- 75 pct. reduktion i udledninger fra transport, varme og anæstesigasser i 2030
- 50 pct. reduktion i udledning fra medicin og medicinsk udstyr i 2035
- 50 pct. reduktion i CO? fra fødevarer og tjenesteydelser inden 2035
- 60 pct. genanvendelse af affald og 80 % genanvendelse af plastikaffald i 2030
Kilde: Region Sjælland
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.