dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommunalpolitikere er overvejende positive over for flere udbud

I en analyse fra Dansk Industri redegør organisationen for kommunalpolitikeres syn på yderligere potentiale i offentlig-privat samarbejde i kommunerne. Flertallet bakker op.
16. AUG 2022 9.00

Kommuner kan potentielt udbyde flere opgaver til private virksomheder, hvilket langt de fleste kommunalpolitikere ser positivt på.

En rundspørge fra DI blandt landets kommunalpolitikere viser, at næsten ni ud af ti mener, at deres kommune kan optimeres. Et flertal mener samtidig, at et styrket offentlig-privat samarbejde er ét af de værktøjer, der kan sikre optimering og kvalitetsudvikling i den kommunale opgavevaretagelse. Det fremgår af en analyse fra Dansk Industri fra juli. Brancheorganisationen har foretaget rundspørgen samt bearbejdet tallene.  

Cirka 40 procent af Danmarks kommunalpolitikere mener "i høj grad", at der skal være øget konkurrenceudsættelse af kommunernes opgaver i 2022, og 32 procent svarede "i nogen grad". Her svarede cirka 25 procent, at de i "lav - eller ingen grad" ser potentialet for udvidet samarbejde.

Ifølge Dansk Industri vil et øget offentlig-privat samarbejde styrke innovation og kvalitet i kommunerne.

Det skal være attraktivt for virksomhederne

I forbindelse med økonomiaftalen fra 2021 blev regeringen, KL og Danske Regioner enige om at afsætte 19,6 mio. kr. årligt til en ny enhed. Enheden skal gøre det mere attraktivt for private virksomheder at starte innovative samarbejder med det offentlige.

Målet med projekterne, som tages op, er at løse udfordringer, som den offentlige sektor konkret står overfor, samtidig med at der skal være et blik for at kunne eksportere løsningerne.

"Samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder er en hjørnesten i den danske samfundsmodel. Med den nye enhed styrker vi det samarbejde afgørende, sådan at vi i fælleskab kan skabe konkrete innovative løsninger.  Under coronakrisen har vi set vigtigheden af, at det offentlige og private spiller sammen. Netop dét skal den nye enhed understøtte, så vi ser mere offentlig innovation om bl.a. nye teknologiske løsninger til gavn for velfærden og den grønne omstilling", sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S) tidligere i forbindelse med økonomiaftalen.

Potentiale for parter

Kun 16 procent af kommunerne har konkurrenceudsat alle rengøringsopgaverne på plejecentre og andre botilbud, mens det er tilfældet i 39 procent af kommunerne, når det gælder de kommunale sundhedstilbud. Rengøringen af administrative bygninger samt skoler og daginstitutioner løses langt oftere af offentlig- privat samarbejde. I disse tilfælde er det dog fortsat cirka en tredjedel af opgaverne, der ikke er konkurrenceudsat i dag. 

Dansk Industri ser et potentiale for kommunerne, når de udbyder en større del af opgaver, da organisationen mener, at der vil opstå øget konkurrence på områderne og dermed en mulighed for at  forbedre kvaliteten. 

Gribskov Kommune konkurrenceudsatte i 2021 lige over halvdelen af sine udbudsegnede driftopgaver. Dette gør kommunen til en af landets kommuner med størst andel af sine opgaver varetaget af private virksomheder. 

Se graden af samarbejde mellem det offentlige og private for hver enkelt kommune her

Metode: DI gennemførte i marts 2022 en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommunalpolitikere. 776 af dem svarede på hele spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 32 pct., imens 237 kommunalpolitikere svarede på en delmængde af spørgeskemaet – svarende til en svarprocent på i alt 41,5 pct. På baggrund af en sammenligning af den partipolitiske fordeling af respondenter og resultatet af KV21 vurderer DI spørgeskemaundersøgelsen til at være tilnærmelsesvist repræsentativ mht. politisk observans. 

rmn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/kommunalpolitikere-er-overvejende-positive-over-for-flere-udbud

GDPR