dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Retssag vendt på hovedet: Millionregning blev betalt ved en fejl

KORT NYT27. MAR 2023 9.15

FAABORG-MIDTFYN: I godt to år har Faaborg-Midtfyn ligget i strid med leverandøren "Hjerterum - sammen hver for sig" om en regning på 1,1 mio. kr. for besøgscontainere til besøg på kommunens plejehjem under coronanedlukningen. Kommunen mente, containerne var utætte, og annullerede ordren, mens firmaet har krævet regningen betalt. Sagen skal for retten til juni.

Men nu har sagen taget en uventet drejning. Ved en fejl har en medarbejder i en anden kommunal afdeling nemlig betalt den omstridte regning, så nu kommer retssagen i stedet til at handle om, at kommunen vil kræve at få pengene tilbageført, skriver Fyens Stiftstidende. "Virkelig en irriterende og dum fejl," siger borgmester Hans Stavnsager (S).

Ifølge kommunaldirektør Helle Vibeke Carstensen er der sket en menneskelig fejl, som kunne undgås, hvis systemet var sat op med krav om ekstra godkendelse fra en leder. Men det ville være dyrt med ekstra hænder på alle fakturaer og i modstrid med ønskerne om mindre bureaukrati, mener hun og påpeger, at det har fungeret uden fejl i systemets 14 årige levetid.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.