dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Region Hovedstaden skal være klimaneutral i 2050

Med en klimastyringsmodel vil Region Hovedstaden halvere sit klimaaftryk i 2030 og være klimaneutral i 2050. Sådan lyder regionens nye klimamålsætning.
23. AUG 2023 11.25

HOVEDSTADEN: En såkaldt klimastyringsmodel skal bane vejen for at Region Hovedstaden halverer sit klimaaftryk i 2030 og bliver helt klimaneutral i 2050. Det skriver regionen i en pressemeddelelse, efter regionsrådet tirsdag aften vedtog dens nye klimamålsætning.

Målsætningen er netop, at regionen bl.a. skal reducere dens klimaaftryk med 50 procent på knap 6,5 år. En målsætning, som, ifølge regionrådsformand Lars Gaardhøj (S), er realistisk.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at blive udfordrende at reducere vores klimaaftryk samtidig med, at vi skal blive ved med at yde behandling i verdensklasse. Men der er ikke nogen vej udenom – den grønne dagsorden og sundhed skal gå hånd i hånd fremover. Og den nye målsætning er ambitiøs, men også realistisk, siger han.

En klimastyringsmodel

Regionen har udviklet en klimastyringsmodel, som skal sørge for at regionen når målet om i sidste ende at blive klimaneutral i 2050. Det er en model som, ifølge regionen, kan hjælpe med at vælge de rigtige indsatser og sikre, at der bliver fulgt op på dem.

- Vi sætter også fokus på forebyggelse og nye behandlingsformer og sørger for, at ny grøn teknologi bliver tilgængelig. Hele indsatsen skal ske strategisk og databaseret, så vi vælger klogt, har alle med og får mest effekt for pengene, siger Line Ervolder (K), formand for Klima- og Miljøudvalget.

Derfor er det næste skridt nu at identificere de specialer, behandlinger og processer, hvor man kan opnå den største effekt ved at omstille til grønnere alternativer, skriver regionen. Forandringerne vil kunne mærkes blandt sundhedspersonalet på regionens sygehuse og hospitaler, siger Line Ervolder.

- Vi kender mange af løsningerne i dag, men det er nødvendigt, at alle tænker med, for at vi kommer helt i mål. I en presset hverdag er det vigtigt, at sundhedspersonalet oplever, at de grønne initiativer giver mening. Vores medarbejdere vil rigtigt gerne bidrage til den grønne omstilling, og de skal selvfølgelig være med, når vi realiserer den nye klimamålsætning, siger hun.

lal

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/region-hovedstaden-skal-vaere-klimaneutral-i-2050

GDPR