FAABORG-MIDTFYN: Stine Foged Justi, der er myndighedschef i Faaborg-Midtfyn Kommune, har lavet en alvorlig bommert, da hun i en mail til kommunens ansatte skrev, at service-virksomheden Mi-Vi-Ren, "sandsynligvis går konkurs". Det skriver Fyens Stiftstidende.
Mailen kommer i kølvandet på kommunens bratte fyring af Mi-Vi-Ren forleden, hvor kommunen gjorde det klart, at samarbejdet med den private leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp ophørte på stedet på grund af kritisable forhold, som virksomheden var blevet bedt om at rette op på, men som ifølge kommunen ikke var sket.
I mailen skriver Stine Foged Justi også, at de borgere, som modtager mad fra virksomheden, skal vejledes til at finde en ny leverandør. I følge indehaveren af Mi-Vi-Ren, Pia Pauli, er hun dog ikke ved at gå konkurs, og hun har nu sendt sagen videre til sin advokat. Faaborg-Midtfyns vicekommunalchef Siggi W. Kristoffersen undskylder nu sin kollegas fejl. Det ændrer dog ikke på, at Pia Pauli forventer at sagen får et efterspil, siger hun til avisen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.