dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fodboldklubben Hvidovre IF skal spille i superligaen fra næste sæson. Kommunen har besluttet at opjustere sit sponsorat.
Hvidovre Kommune

Efter oprykning:
Hvidovre opjusterer sponsoraftale med lokal superligaklub

Hvidovre IF har med sin oprykning i superligaen fået opjusteret sit sponsorat fra Hvidovre Kommune. Det skal give reklame og omtale til kommunen, som bl.a. får sit logo på spillertrøjerne.

HVIDOVRE: Der er reklame og omtale at hente, når man som kommune vælger at sponsorere den lokale fodboldklub. Den forventning har Hvidovre Kommune i hvert fald. Kommunen har i flere år sponsoreret Hvidovre IF, og nu opjusterer kommunen sin sponsoraftale, fordi fodboldklobben er rykket op i superligaen.

Kommunalbestyrelsen har på et møde i juni godkendt en justering af sponsoraftalen, så sponsoratet fra Hvidovre Kommune til næste sæson lyder på 1.785.543 kr.

Til gengæld skal Hvidovre Fodbold A/S levere en række modydelser, bl.a. reklameplads og logo på fx spillerbus og spillertrøjer.

Med den nye sponsoraftale følger også en række ændringer. Blandet andet må der efter krav fra Divisionsforeningen ikke længere gives gratis billetter til kommunens borgere, og derfor bliver der i stedet oprettet en gratis medlemsklub, ”De unge kæmper”. Den er for børn op til 15 år, og er man tilmeldt klubben, kan man få gratis adgang til Hvidovre IF’s hjemmekampe.

Rådgivningsvirksomheden Dentsux har estimeret den samlede værdi af kommunens sponsoraftale, herunder sponsoraftalens modydelser og PR-værdi, til ca. 7 mio. kr., oplyser kommunen.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/hvidovre-opjusterer-sponsoraftale-med-lokal-superligaklub

GDPR