dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital forventes indtil videre at overskride budgettet med 1,2 mia. kr.
Line Bloch Klostergaard

Region Nordjylland får grønt lys til at låne penge til hospitalsbyggeri

Budgetoverskridelsen for byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital har oversteget en milliard kroner. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har netop givet regionen mulighed for at låne penge til at dække overskridelsen.

NORDJYLLAND: Byggesjusk, dårlig tilsynsføring og helt konkrete eksempler som vand der pipler ud af væggene er bare nogle af de problemer som byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital er blevet forsinket af.

De mange udfordringer har også haft en økonomisk konsekvens for regionen, som i en pressemeddelelse skriver, at det reviderede budget for byggeriet forventes at komme til at koste 6,4 milliarder kroner. Det oprindelige budget var på 5,2 milliarder kroner og dermed forventer Region Nordjylland lige nu at overskride budgettet med 1,2 milliarder kroner.

Men nu har Indenrigs- og Sundhedsministeriet givet Region Nordjylland mulighed for at låne penge til at dække budgetoverskridelsen.

- Det er en fantastisk nyhed. Den har vi ventet på længe. Det betyder, at vi er et stort skridt videre med fremtidens universitetshospital. Det giver samtidig vores medarbejdere, der arbejder med byggeriet fornyet håb og glæde, og det er jeg rigtig glad for, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Næste skridt er nu, at regionsrådet skal sende en ansøgning til ministeriet om at låne pengene, skriver regionen.

Har udfordret ministeriets tillid

Flere regioner har haft ekstraordinære økonomiske udfordringer med kvalitetsfondsbyggerierne, her især Region Nordjylland med byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital.

På den baggrund har Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden 2020 været i tæt dialog med Region Nordjylland pga. de økonomiske udfordringer, skriver regionen. Udfordringerne med byggeriet og ikke mindst regionens styring af projektet har udfordret Indenrigs- og Sundhedsministeriet tillid til regionen. Men et større genopretningsarbejde i regionen virker til at have hjulpet.

- Vi har lavet et kæmpe stykke arbejde med at rette op på projektet, og det er glædeligt, det også har båret frugt overfor Indenrigs- og sundhedsministeriet, og at tilliden er genoprettet. Vi har inviteret dem helt indenfor i maskinrummet, og de har set alt, hvad vi har lavet mht. styring af tid, økonomi, risiko samt de organisatoriske tiltag, vi har gjort, siger projektdirektør Martin Kjær.

Region Nordjylland etablerede i 2022 et eksternt byggefagligt advisory board, som sammen med den nye projektdirektør, har gennemført en grundig analyse af udfordringerne i projektet. Analysen viste, at regionens styring af projektet på en række områder har haft alvorlige mangler. Det er der rettet op på nu, mener regionen.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/region-nordjylland-faar-groent-lys-til-at-laane-penge-til-hospitalsbyggeri

GDPR