SOLRØD: I januar afsatte byrådet i Solrød Kommune 17.850.000 kr. eks. moms til en udvidelse af Munkekærskolen i Solrød Strand. Nu har byrådet så peget på den virksomhed, der skal stå for udvidelsen. Valget er faldet på Store-Hedebyg Entreprise, som også har stået for både 1. og 2. etape af udbygningen af netop Munkekærskolen. Det oplyser kommunen i en meddelelse.
- Store-Hedebyg Entreprise A/S har lavet et rigtig godt projekt, som lever op til målet om bedre undervisningsfaciliteter i hverdagen og hænger flot sammen med resten af skolen. Det er en fleksibel løsning, som brugerne af skolen i høj grad har været med til at vælge, hvor der er tænkt på både inde- og udearealer og forskellige mindre læringsmiljøer. Alt i alt sikrer projektet, at skolen også i den nye tilbygning får nogle rigtige gode forudsætninger for at levere en god undervisning, og vi er mange, der glæder os til at se det færdige resultat, siger Regine Hovmøller (LA), som er formand for Familie- og uddannelsesudvalget.
Helt konkret bliver der lavet en tilbygning med 1. sal mellem udskolingen og mellemtrinnet, som kommer til at sikre en bedre sammenhæng mellem bygningerne. Tilbygningen indeholder 5 nye, fleksible basislokaler, der nemt kan tilpasses til forskellige former for undervisning samt nye toiletter. Samtidig indeholder projektet tre ekstra lokaler, der ikke er færdige, men som der på sigt kan investeres i, så de også kan anvendes til undervisning. Udvidelsen sker i forbindelse med at skolen skal have nyt tag. Det er forventningen, at byggeriet kan starte op i oktober måned og vil strække sig over cirka et år.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.