BRØNDERSLEV: Det private plejefirma Gurli's Rengøring & Pleje er gået konkurs.
I Aalborg og Brønderslev står henholdsvis 135 og 232 borgere dermed uden pleje.
Men borgere i Aalborg, der har benyttet sig af firmaet skal imidlertid ikke være nervøse for, at der ikke kommer pleje i fremtiden.
Kommunen er allerede i gang med at kontakte de berørte borgere. Heraf har fem behov for daglig pleje, fortæller ældre- og handicaprådmand Thomas Krarup (K).
- Den opgave er vi selvfølgelig klar til at løfte allerede nu. Det vil sige, jeg har medarbejdere, der i øjeblikket er ved at kontakte de fem borgere, der har brug for den her pleje, sagde Thomas Krarup midt på eftermiddagen til DR Nordjylland.
Tilbage i marts var man også på den, da det private plejefirma Kærkommen gik konkurs. Men at endnu et nu også må dreje nøglen om, får ikke rådmand Thomas Krarup til droppe de private plejefirmaer.
- Umiddelbart synes jeg ikke, der er nogen grund til det. Tværtimod synes jeg netop, man skal sige til de her borgere, at de faktisk har valgt at have en privat leverandør, fordi de åbenbart har et ønske om det, og ikke Aalborg hjemmepleje.
- Jeg tror, det frie valg er rigtig vigtigt for borgerne.
Behov for nye regler
FOA's formand Dennis Kristensen mener, at konkursen er et tegn på behov for nye regler.
- Det er en trist nyhed, der understreger behovet for, at kommunerne får nogle klare anbefalinger og retningslinjer om, hvordan de skal håndtere de private leverandører af ældrepleje, siger han i en skriftlig kommentar. Taberne i de her konkurser er altid de svage ældre borgere og de ansatte. Hvis der ikke sker noget snart, vil antallet af konkurser vedblive med at stige og stige, siger Dennis Kristensen.
Ifølge Dennis Kristensen er krav til virksomhederne den bedste måde, hvorpå man kan sikre borgerne.
- Kommunerne er nødt til at undersøge virksomhederne økonomiske soliditet. De skal afvise urealistisk lave tilbud på ældrepleje og gå efter kvalitet i stedet for at jagte besparelser ved blandt andet at skabe konkurrence på løn- og ansættelsesforhold, siger han.
Brønderslev Kommune prioriterer i første omgang at sikre borgere, der er visiteret til personlig pleje, sygepleje og nødkald. Borgere, der modtager rengøring, tøjvask m.v., prioriteres efterfølgende.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.