
Port of Aalborg har nu fundet entreprenøren til en omfattende kajudvidelse på Østhavnen. Munck Havne & Anlæg skal opføre en 500 meter lang kaj og 60.000 kvadratmeter kajareal, der blandt andet skal understøtte Norne Carbon Storage Hubs kommende CO2-modtagefacilitet, som havnen underskrev en aftale om at huse for nyligt. Det oplyser Port of Aalborg.
Modtagefaciliteten får i første omgang kapacitet til 5 mio. tons CO2 med mulighed for udvidelse til 15 mio. tons. Kajudvidelsen skal desuden muliggøre en markant udvidelse af havnens erhvervsarealer tæt ved kajen – målrettet fx vindindustrien.
- Den nye kaj er en forudsætning for, at vi sammen med Norne kan realisere den CO2-modtagefacilitet, der vil gøre Aalborg til et af Europas førende områder for CO2-håndtering, og vi er glade for, at vi med aftalen med Munck Havne & Anlæg nu er klar til at sætte skub i udviklingen. Mindst lige så vigtigt giver kajudvidelsen mulighed for at udvide vores erhvervspark markant og dermed for at tilbyde mange flere kajnære kvadratmeter til de industrier – og det gælder særlig vindindustrien – der efterspørger det, siger Kristian Thulesen Dahl, der er adm. direktør i Port of Aalborg.
Projektet gennemføres som en totalentreprise med en samarbejdsfase efter modellen Integreret Anlæg, hvor Munck Havne & Anlæg, Port of Aalborg og COWI arbejder tæt sammen om projektering og risikohåndtering.
- Vi ser meget frem til samarbejdet med Port of Aalborg om en anlægsopgave med stor strategisk og teknisk betydning. Med den valgte samarbejdsmodel får vi mulighed for at bringe vores viden og erfaring i spil allerede i projekteringsfasen, og det giver det bedst mulige udgangspunkt for at skabe et holdbart og fremtidssikret kajanlæg, siger Patrick Justesen, der er afdelingschef i Munck Havne & Anlæg.
Byggeriet begynder til efteråret og forventes færdigt ultimo 2027. Projektet er støttet af EU med knap 80 mio. kr. gennem programmet CEF.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.