dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
(Arkivfoto.)
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Atea vinder ny SKI-aftale om tablets til det offentlige

Ny aftale sikrer opdateret og grønt sortiment af tablets til stat og kommuner.  
23. JUN 2025 13.24

Atea A/S er blevet tildelt leverandørrollen på den nye fællesoffentlige aftale 50.43 Tablets. Aftalen gør det muligt for staten og tilsluttede organisationer at købe tablets med operativsystemer som iPad OS, Android og Windows samt tilhørende tilbehør og serviceydelser. Det skriver SKI.

Med den nye aftale præciseres de grønne krav, og sortimentet er blevet målrettet efter teknologisk udvikling og offentlige indkøbsbehov. Det frivillige sortiment udgår, så aftalen fremover kun består af et obligatorisk udvalg. Aftalen er desuden tilpasset kommende EU-krav om levetidsforlængelse af produkterne.

- På den nye fællesoffentlige tabletaftale får den offentlige sektor et opdateret sortiment med tablets, der afspejler den teknologiske udvikling på området, til en konkurrencedygtig pris. Samtidig har vi sikret, at produkterne ikke blot lever op til de grønne krav, omgivelserne stiller her og nu, men også dem som måtte komme i løbet af aftalens løbetid, blandt andet i forhold til levetidsforlængelse, siger Katrine Pape Huldahl, der er udbuds- og ESG-direktør i SKI.

Den estimerede kontraktværdi lyder på 618 mio. kr. over hele konktraktens fireårige løbetid. Aftalen er nu i standstill frem til den 3. juli 2025 og træder i kraft den 15. september 2025, når den nuværende aftale udløber.

amp
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/atea-vinder-ny-ski-aftale-om-tablets-til-det-offentlige

GDPR