
Professor doktor jur. Ulrik Rammeskow Bang Pedersen, Københavns Universitet anbefaler nu kommuner, der udliciterer ældreplejen, at oprette et nødberedskab, hvis ikke de vil havne i samme situation som Aalborg.
I den nordjyske hovedstad viste en hurtig reaktion på det nødlidende firmas økonomiske vanskeligheder at karambolere med reglerne om virksomhedsoverdragelse. I hvert fald tolkede Lønmodtagernes garantifond, LG, situationen sådan, at kommunen nu hænger på økonomiske tilgodehavender til de tidligere ansatte fra firmaet - fordi kommunen ansatte dem, før firmaet reelt var gået konkurs.
I forlængelse af de nordjyske konkurssager, hvor Kærkommen slap tøjlerne i ældreplejen i Aalborg og Hjørring, er mange kommunalpolitikeres blik faldet på loven om virksomhedsoverdragelse:
Men hverken byrådspolitikere eller KL skal gøre sig håb om, at Folketinget ændrer på loven for virksomhedsoverdragelse, der sker inden en konkurs eller anden insolvensbehandling. Loven er nemlig et resultat af en EU-regel.
- Det kan godt være, at man ikke i kommunerne har været helt obs på dette regelsæt omkring konkurs. Men det må man jo indrette sig på, siger Ulrik Rammeskow Bang Pedersen til Orientering på P1 og forklarer, hvordan EU-reglen skal beskytte ansatte, når deres virksomhed skifter ejer, og LG:
- Det kan føre til snyd og humbug, hvis man kan efterlade gæld i et gammelt selskab og så - lige før man kommer under insolvensbehandling - kan skubbe virksomheden over i et nyt selskab, som måske er kontrolleret af de samme mennesker. Reglen skal også indirekte beskytte LG mod at blive malket.
Man tager jo en risiko
Både LG og Aalborg afviser at betale de ansattes tilgodehavender, og FOA har som deres fagforbund rejst sag for at sikre medlemmernes penge.
Ulrik Rammeskow Bang Pedersen ser to løsninger for kommuner, der vil undgå at havne i samme situation. Enten skal de lade være med at udlicitere mere, end at de kan have et nødberedskab, der kan udføre det konkursramte firmas opgaver indtil konkursdekretet. Eller også skal man undlade at udlicitere. Han understreger, at han ikke har nogen politisk holdning til udlicitering:
- Men man tager en risiko, hvis man udliciterer noget, man ikke kan undvære, siger han til Orientering på P1.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.