dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Tilsynskritik for datalæk ved udbud af skolekørsel

KORT NYT26. SEP 2019 8.43

AABENRAA: Tidligere på måneden kom det frem, at 607 borgeres personlige oplysninger - på social- og sundhedsområdet - har været tilgængelige og dermed eksponeret for en mulig læk. Nu har Datatilsynet så udtalt kritik af Aabenraa Kommune, oplyser JydskeVestkysten.

I marts 2018 blev udbudsmaterialet for elevkørsel til specialskolen Fjordskolen tilgængelig elektronisk for de inviterede tilbudsgivere.
I april fik kommunen en henvendelse fra Ekstra Bladet om personoplysninger, der fremgik af udbuddet. Samme dag fjernede kommunen navnelisterne og anmodede tilbudsgiverne om at destruere oplysningerne og downloade nyt udbudsmateriale. 

- Vi tager kritikken til efterretning, og vi noterer os, at Datatilsynet lukker sagen, understreger stabs- og arbejdsmarkedsdirektør Søren Lorenzen.  

ka



 

 
 
 
 

 
 
 
 
To unødvendige oplysninger
I udbudsmaterialet blev der 26. marts 2018 videregivet personoplysninger, som forældrene ikke mente var nødvendige for udbuddet. De var af den overbevisning, at Aabenraa Kommune uberettiget havde delt oplysninger om navne og telefonnumre.

De otte tilbudsgivere, som viste interesse for opgaven, kunne hente udbudsmaterialet elektronisk. Den 9. april 2018 kontaktede Ekstra Bladet Aabenraa Kommune, og så blev oplysningerne fjernet fra materialet samme dag.

Det var ikke nødvendigt at oplyse navne og telefonnumre, hvilket Aabenraa Kommune også har erkendt, og så var det altså i strid med databeskyttelsesforordningen - også kaldet GDPR.

- Der gik for lang tid, og så var det sådan en "nåh ja, så siger vi undskyld, fordi avisen har opdaget det". Kommunen burde have skrevet til alle via e-Boks. De havde tydeligvis alles oplysninger, siger Mette Larsen om den kommunale beklagelse, der blev sendt ud via skolens forældreintra.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.