Udbud af hjemmepleje har reduceret antallet af udbydere

Regeringen står på tærsklen til at indføre helhedspleje på ældreområdet, hvilket formentlig vil skabe større udbydere af personlig pleje og hjemmehjælp. En ny analyse udarbejdet af Vive for Rockwool Fonden har undersøgt, hvordan markedet for hjemmepleje har udviklet sig siden den seneste ændring på området i 2013.

I 2013 blev reglerne for udbud af hjemmepleje i kommunerne ændret, så det blev mere attraktivt at etablere udbud af personlig pleje til ældre. Ændringen betød, at ældre mindst skulle tilbydes to udbydere eller gives et fritvalgsbevis, samt at kommunerne kunne stå udenfor udbuddet og dermed fortsat være leverandører.

Indtil 2013 anvendte stort set alle kommuner en godkendelsesordning, men særligt i året efter ændringen af reglerne opstod flere udbudsordninger i landets kommuner.

Konkurrence, men færre leverandører

Kommunerne er forpligtede til at sikre, at borgere visiteret til kommunal hjemmepleje har mulighed for at vælge mellem minimum to forskellige leverandører, hvoraf mindst én skal være ikke-kommunal.

Analysen viser, at den øgede brug af udbudsordninger i årene efter 2013 har været med til at reducere det gennemsnitlige antal af private leverandører pr. kommune i 2013-2019 for både personlig pleje og praktisk hjælp.

Kommunerne forventede i perioden 2012-2014 i gennemsnit at vælge 2,5 private leverandører som følge af udbuddet, mens kommunerne i perioden 2015-2019 forventede at godkende 1,7 leverandører.

Det er naturligt, at der gennem en udbudsordning bidrages til mere konkurrence, og at der derfor skabes færre - og større - udbydere af pleje og hjælp. Omvendt vil der ved godkendelsesordninger godkendes flere leverandører, hvilket giver borgerne flere muligheder, men mindre konkurrence på pris. 

Kommunerne har i et spørgeskema angivet faktorer som leveringssikkerhed, kvalitet og sammenhæng mellem pris og kvalitet som de vægtigste årsager til, at de er overgået til en udbudsordning.

Geografiske forskelle

Udbudsordninger synes at være fremherskende i kommuner omkring København, Nordsjælland og det midt-østlige Jylland. Det kan skyldes, at udbudsordninger er mere attraktive for kommuner, hvor de ældre bor tættere på hinanden, og de private leverandører derfor kan have et større incitament til at konkurrere i et udbud. 

Derudover ses det, at udstedelse af fritvalgsbeviser og godkendelsesordninger ofte forekommer i udkantskommuner, herunder ø-kommuner, hvor der generelt er længere afstand mellem borgerne geografisk. 

- Nogle kommuner angiver, at der simpelthen ikke er private leverandører, som er interesseret i at byde eller blive godkendt som fast leverandør i kommunen, siger Søren Kjær Foged, chefanalytiker hos Vive, til Altinget. 

Han siger, at regeringens planer om helhedspleje stiller større krav til leverandørerne - såsom mulighed for genoptræning og rehabilitering.

- Det er nogle balancer mellem på den ene side at have private leverandører, der kan levere alle ydelser i helhedsplejen, og på den anden side at risikere at skære leverandører væk. Og dermed potentielt påvirke konkurrencen på markedet, siger Søren Kjær Foged.

Udbud for de rige

En anden sammenhæng, som analysen påviser, er mellem den disponible indkomst hos kommunens ældre og kommunens valg af ordning for personlig pleje og hjemmehjælp til de ældre.

Sandsynligheden for at kommunen vælger en udbudsordning, stiger fra omkring 20-30 procent i kommuner, hvor de ældre borgere i gennemsnit har en disponibel årsindkomst på under 200.000 kr., til omkring 80-90 procent i kommuner, hvor de ældre i gennemsnit har en disponibel årsindkomst på over 350.000 kr.

Hvad sammenhængen er udtryk for - de ældres efterspørgsel på tilkøb, kommunens serviceniveau eller noget tredje - er det ikke muligt at sige noget om ud fra analysen.