dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Katapultsæderne på i hvert fald to ud af seks af Danmarks F-35-kampfly er ramt af en produktionsfejl. (Arkivfoto).
Taketo Oishi, Ritzau Scanpix

Nye danske F-35-kampfly er ramt af produktionsfejl

To ud af seks indkøbte danske kampfly er ukampdygtige efter en produktionsfejl på sæderne fra leverandøren.
1. AUG 2022 15.56

I hvert fald to ud af de seks F-35-kampfly, som Danmark har indkøbt, kan ikke tages i brug, fordi de er ramt af en produktionsfejl fra leverandøren. De ukampdygtige fly befinder sig i USA, og fejlen betyder, at deres katapultsæderne ikke virker. Det skriver mediet Ingeniøren på baggrund af et svar fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

- De seks danske fly, der alle er stationeret på Luke Air Force Base, bliver inspiceret inden næste flyvning. Indtil videre er der fundet fejl på to af disse, siger kommunikationschef Thorbjørn Hein til mediet.

Det er ikke kun danske fly, den er gal med. Myndigheder over hele verden gennemgår for tiden et ukendt antal fly fra leverandøren, hvor adskillige fly er ramt af samme produktionsfejl. De mangelfulde katapultsæder, som skal sendes ud af flyet sammen med piloterne, virker ikke, fordi hylstrene med eksplosiver mangler det magnesium-pulver, som antænder brændstoffet.

I USA har fejlen betydet, at størstedelen af F-35-flåden har fået flyveforbud. De danske fly er blevet inspiceret af det såkaldte Joint Program Office, som er det amerikanske udviklingskontor for F-35-flyene. Og det er godt, at det danske indkøb er underlagt den kontrol, understreger Thorbjørn Hein over for Ingeniøren.

Foruden USA har fejlene medført flyveforbud på flere forskellige flytyper i lande som Israel, Storbritannien og Tyskland. Flyene kommer fra den samme britiske producent, Martin-Baker, og flytyper som jagerfly fra Super Hornet til Eurofighter og F-35 er ramt af fejlen.

De danske F-35-kampfly har været undervejs i over 20 år. Danmark har været med i samarbejdet om udviklingen af flyene siden 1997. Udfasningen af Danmarks nuværende kampfly, F-16-kampfly, er blevet udskudt, og de bliver på vingerne indtil senest 2027.

Planen har hidtil været, at de første F-35-kampfly skulle lande i Danmark i 2023.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/nye-danske-f-35-kampfly-er-ramt-af-produktionsfejl

GDPR