EU Ecolabel i markant vækst

Antallet af produkter med EU’s officielle miljømærke er fordoblet på fem år og tæller nu mere end 16.500 varer på det danske marked.
10. FEB 2026 10.08

På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med EU’s officielle miljømærke, EU Ecolabel, fordoblet. I dag kan forbrugerne vælge mellem mere end 16.500 certificerede produkter fordelt på 25 forskellige produktområder, herunder tøj, sko, møbler, rengøringsmidler, toiletpapir, maling, gulve og campingpladser. Det oplyser Miljømærkning Danmark i en pressemeddelelse.

Ifølge organisationen gør den stigende udbredelse af mærket det lettere for forbrugerne at navigere i markedet efter produkter med lavere miljøbelastning. Samtidig viser tal, at 55 pct. af danskerne kender EU Ecolabel, og blandt dem har 69 pct. tillid til, at produkter med mærket belaster miljøet mindre end tilsvarende produkter.

- Det er glædeligt, at der i dag findes mere end 16.500 produkter med EU Ecolabel her i Danmark. Det gør det lettere for de mange forbrugere, der gerne vil vælge mere miljøvenlige varer, siger Martin Fabiansen, der er adm. direktør i Miljømærkning Danmark.

EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen med det formål at fremme mere ansvarlig produktion og forbrug. Mærket stiller krav til produkter og serviceydelser gennem hele deres livscyklus – fra råvareudvikling og produktion til brug, genanvendelse og affald.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/eu-ecolabel-i-markant-vaekst

GDPR