"Vores undersøgelse viser, at opbakningen til sundheds- og velfærdsteknologier stiger markant, når danskerne først har taget dem i brug," siger Laura Klitgaard, formand for IDA.
IDA

Erfaring øger danskernes opbakning til sundhedsteknologi

Brug af sundhedsteknologi øger opbakningen, men der er forskel på tværs af landet
31. MAR 2026 11.52

Danskere, der har erfaring med teknologi til at måle og monitorere deres helbred, er langt mere positive over for løsningerne end dem uden kendskab. Det viser en ny undersøgelse blandt 2.000 borgere, som IDA har fået lavet.

Blandt borgere, der anvender en app eller sensor med forbindelse til deres læge, er 76 pct. positive over for teknologier, der deler sundhedsdata med sundhedspersonale. Til sammenligning er kun 28 pct. positive blandt dem uden erfaring.

- Det er nemt at være skeptisk over for noget, man ikke har prøvet. Vores undersøgelse viser, at opbakningen til sundheds- og velfærdsteknologier stiger markant, når danskerne først har taget dem i brug. For at teknologierne kan få deres naturlige plads i sundheds- og ældreplejen til gavn for både patienter og personale, er det derfor afgørende med bedre introduktion, brugerinddragelse og mere aktiv brug af de digitale løsninger, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.

Undersøgelsen peger samtidig på, at brugere af teknologien generelt er mere positive over for dens effekt på blandt andet kommunikation med sundhedspersonale, tryghed i hverdagen og aflastning af pårørende.

Der er dog forskelle på tværs af landet. I Region Midtjylland er 61 pct. af borgerne positive over for teknologier, der monitorerer helbredet, hvilket er den højeste andel blandt regionerne.

- Der er regionale forskelle på, hvor positive danskerne er over for de digitale løsninger. Derfor er der brug for flere initiativer, der skal udbrede kendskabet, så endnu flere kan få glæde af dem og sikre, at både mennesker og hele sundheds- og ældreplejen kan høste gevinsterne, siger Laura Klitgaard.

Analysen er gennemført for at belyse danskernes holdning til sundheds- og velfærdsteknologi i takt med, at nye digitale løsninger vinder frem. Ifølge IDA er borgernes tillid og villighed til at dele sundhedsdata afgørende for, at teknologierne kan udnyttes fuldt ud i praksis.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/erfaring-oeger-danskernes-opbakning-til-sundhedsteknologi

GDPR