Voldgiftsretten har afsagt en delkendelse i den voldgiftssag, som anlægsentreprenøren CMT, i dag Webuild Group, har anlagt mod Metroselskabet. Delkendelsen giver Metroselskabet fuldt medhold og frifinder selskabet for det rejste krav. Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.
- Med den indsigt i afgørelsen, Metroselskabet har nu, er vi meget tilfredse med delkendelsen. Selskabet og vores eksterne rådgivere er i gang med en grundig gennemgang af kendelsen for at vurdere dens fulde indhold, siger Mikkel Kjær Jensen, der er direktør i Metroselskabet.
CMT indbragte sagen for voldgift den 4. august 2016 og fremsendte sit første egentlige klageskrift i januar 2019. Kravet blev i april 2021 suppleret med yderligere krav. Ifølge en orientering fra Metroselskabet til Københavns Kommune har CMT i voldgiftssagen rejst krav mod Metroselskabet for knap 6 mia. kr.
Voldgiftsretten, som er udpeget af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsbranchen, har nu taget stilling til det første krav i sagen. Sagen vedrører uenighed om ansvaret for ekstraomkostninger i forbindelse med mangler ved ydervægge omkring metrostationer og skakte på M3 Cityringen. Væggene levede ikke op til kravene i kontrakten og sikkerhedsgodkendelsen og blev derfor håndteret ved forstærkning af indervægge og topplader samt etablering af jordankre. Hvor stor en del af milliardkravet den netop afgjorte delafgørelse omhandler, oplyser Metroselskaber ikke.
Den resterende del af voldgiftssagen omhandler mere generelle krav fra CMT om ekstrakrav og forsinkelser i den sidste del af anlægsarbejdet. Denne del forventes tidligst afgjort i 2028. Metroselskabet har ikke yderligere kommentarer, da der er tale om en verserende voldgiftssag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



















