dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
 Island, Norge og Danmark har fokus på antibiotikaresistens i nyt fælles medicinudbud
(Arkivfoto.)
Foto: Tek Image/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

Island, Norge og Danmark har fokus på antibiotikaresistens i nyt fælles medicinudbud

Udbuddet omhandler indkøb af antibiotikam og indeholder flere specifikke kriterier for forebyggelse af antibiotikaresistens.
13. MAR 2024 14.23

Island, Norge og Danmark kæmper med at sikre forsyningen af visse lægemidler. Udfordringen er stigende – særligt for de ældre lægemidler. Derfor har landenes indkøbsorganisationer nu for tredje gang publiceret et fælles nordisk udbud rettet mod ældre velkendte lægemidler med forsyningsudfordringer. Det oplyser Amgros, som står for indkøb til de danske sygehuse i en meddelelse.

For anden gang har Amgros og de andre landes indkøbsorganisationer i udbuddet ud over pris og forsyningssikkerhed også vægtet miljø. Desuden har udbuddet også inddraget flere kriterier, som har til formål at forebygge antibiotikaresistens.

Her har man lyttet til leverandørerne og taget udgangspunkt i en international standard, som skal bekæmpe antibiotika-resistens. Den internationale standard gør det lettere for leverandørerne at operere på et lægemiddelmarked, der i dag er globalt. Ifølge kriterierne kan leverandørerne få point for, at de allerede er - eller er på vej til at blive - certificeret efter AMRIA (AMR Industry Alliance) Antibiotic Manufacturing Standard - eller en anden lignende standard.

- Når vi med dette nyeste udbud har valgt at fokusere på krav vedrørende antibiotika, er det fordi vi i Norden gerne vil være med til at mindske den stigende resistens. Samtidig håber vi på, at landene i deres nationale udbud kan benytte de samme kriterier, så vi på den måde gør det lettere for leverandørerne at bidrage til en mere bæredygtig forsyning af lægemidler, siger Tommy Juhl Nielsen, Divisjonsdirektør, divisjon legemidler, Sykehusinnkjøp Norge.

Landene har i denne omgang publiceret i alt tre udbud, hvoraf to omfatter antibiotika. Udbuddene omfatter tilsammen 14 lægemidler. Fire af lægemidlerne var ikke med i forrige fælles nordiske udbud.   Alle lægemidlerne er valgt ud fra en vurdering af, hvor vidt de er forsyningskritiske i de tre lande. Eller hvor vidt der historisk set har været få leverandører på markedet. 

Fristen for tilbud udløber den 30. april 2024. De nye aftaler træder i kraft den 1. april 2025.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.