Påtvunget papirarbejde frustrerer virksomheder

Et af Danmarks mål under EU-formandskabet, er at EU's konkurrenceevne skal styrkes. Spørger man danske virksomheder, kan regeringen med fordel begynde med at se på nogle af de administrative krav, som virksomhederne skal rette sig efter. Det viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI).

79 procent af virksomhederne ser "færre administrative byrder" som det vigtigste for konkurrenceevnen – mere end for eksempel adgang til arbejdskraft.

- Det er chokerende at høre virksomheder sige, at det drukner dem, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.

- Det er det langt, langt vigtigste, som politikere og beslutningstagere i Danmark og EU bliver nødt til at gøre noget ved for at sikre, at vi har en forbedret konkurrencekraft.

Knap 500 af DI's medlemsvirksomheder har udpeget, hvilke reguleringer, der udgør de største byrder for dem. 15 ud 25 på listen stammer fra EU.

Topscorerne er rapportering til myndigheder, GDPR-regler og den arbejdstidsregistrering, som blev obligatorisk for alle virksomheder sidste år.

Meget af lovgivningen, som DI kalder "administrative byrder", er sat i verden for at beskytte arbejdstagere, klima og miljø, forbrugere og persondata. I DI er man ikke imod regulering, forsikrer Lars Sandahl Sørensen.

- De fleste regler og rapporteringskrav er jo blevet vedtaget af en grund. Det er bare kommet helt ud af proportioner. Og så er der meget af det, som vi kan konstatere, overhovedet ikke bliver brugt til noget som helst, siger han.

Det er eksempelvis elementer fra GDPR-reglerne, der blev indført i 2018 for at beskytte persondata i EU. Virksomheder skal blandt andet udarbejde en privatlivspolitik, slettepolitik og risikovurderinger, som de skal kunne fremvise ved tilsyn.

- Det havner et sted, hvor ingen forholder sig til det, og hvor proportionerne er skævvredet, siger DI-direktøren.

Den danske virksomhed Luxplus, som sælger kosmetik og helseprodukter på nettet i fem europæiske lande, har brugt mange timer på at implementere arbejdstidsregistrering, fortæller økonomichef i Luxplus Jesper Bramming.

- Vi havde det ikke før, så der var jo ingen medarbejdere hos os, der var kompetente i tidssystemer. Det er en investering, vi kunne have brugt til at gøre vores kundeoplevelse bedre eller noget andet.

Formålet med at holde regnskab med arbejdstiden er ifølge EU-Domstolen at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes, så medarbejdere ikke overbelastes af for meget overarbejde.

Ifølge Jesper Bramming har overtid ikke været nævnt som et problem i virksomhedens medarbejderundersøgelser.

- Så vi skal løse et problem, som ikke findes, fordi der er kommet en lov om det. I Danmark har vi jo ellers en tradition for, at det ikke er noget, som regeringen blander sig i, men at det aftales mellem arbejdsmarkedets parter, siger han.

Jesper Bramming nævner også indberetning til myndigheder, som noget af det, der koster tid og kræfter for Luxplus, som har omkring 50 ansatte.

Eksempelvis EU’s taksonomiforordning og rapporteringskrav for bæredygtige aktiviteter, som er meget indviklet, og indberetning til Danmarks Statistik, hvor det kræver et stort arbejde at få virksomhedens varekoder til at matche med statistikbankens.

- Jeg hører sjældent nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, at der skal være en form for regulering og indberetning. Men alle virksomheder kæmper med bureaukratiets naturlige vækst, siger Jesper Bramming.

/ritzau/amp