dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Favorabel kontrakt for væddeløbsbane slipper for tjek i Ankestyrelsen

Rådmand afviser, at sagsbehandlingen har været udsat for at vente på lovændring, der betyder at kontrakten nu ikke skal godkendes i Ankestyrelsen.
26. FEB 2025 13.13

AARHUS: På onsdagens byrådsmøde skal politikerne i Aarhus tage stilling til en ny arealejekontrakt for Jydsk Væddeløbsbane, der betyder leje af det store areal i 30 år for 10.000 kr. årligt. Det fremgår af dagsordenen, at sagen tidligere har været fremsendt og drøftet på Magistratens møde 26. november 2024. Her blev sagen trukket med henblik på at besvare spørgsmål til sagen.

Over for Aarhus Stiftstidende henviser kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) til, at kommunens advokater har vurderet, at kommunen kan støtte foreningen Jydsk Væddeløbsbane med en kontrakt, der ikke er på markedsvilkår og han afviser, at sagen er blevet udskudt til i år pga. en lovændring, der betyder, at kontakten nu ikke længere skal godkendes i Ankestyrelsen. 

- Byrådet kan sende den til Ankestyrelsen, hvis der er flertal for det, men vi skal huske, at vi som kommune ikke skal bureaukratisere alt, siger rådmanden.

- Jeg har foreslået, at den alligevel skal forbi Ankestyrelsen. Fordi nu skal den ikke - men den kan. Jeg synes, det er principielt, at den skal forbi Ankestyrelsen, siger Henrik Arens fra Liberal Alliance. Hans forslag bakkes op af Thure Hastrup fra Alternativet.

Da sagen blev behandlet på Magistratens møde den 18. februar tog Venstre, Alternativet og Liberal Alliance forbehold over for indstillingen om, at rådmændene for henholdsvis Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice bemyndiges til at indgå den ny lejekontrakt.


 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/favorabel-kontrakt-for-vaeddeloebsbane-slipper-for-tjek-i-ankestyrelsen

GDPR