Både forbruget af og udgifterne til medicin stiger, og ovenpå en coronakrise, der har vist sårbarheder i leverancerne, vil Danske Regioner med 17 forslag bremse den udvikling.
- Vi vil gerne sikre, at danskerne får medicin, når det giver dem øget livskvalitet. Medicin redder og forlænger liv hver dag, men større doser og flere medikamenter i længere tid er ikke altid den bedste løsning, siger Karin Friis Bach (R), sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner.
Det er særligt den medicin, som de praktiserende læger udskriver, Danske Regioner fokuserer på, efter at fokusset længe har været rettet mod den medicin, der bliver udskrevet på hospitalerne.
Regionernes tilskud til den medicin, som folk købte på apotekerne, steg i 2019 med 330 mio. kr, og sidste år var stigningen 275 mio. kr.
Mindre pakninger og mere internationalt samarbejde
Forslagene er delt ind under tre temaer: Mere kvalitet i lægemiddelbehandlingen, Bedre medicinpriser og effektiv udlevering af medicin samt Internationalt samarbejde og større forsyningssikkerhed.
Det betyder bl.a., at regionerne skal have mere fokus på, at lægerne kan have brug for rådgivning, når patienter får ordineret megen medicin. Den kan fx komme fra farmakologer på hospitalerne, der kan hjælpe med at gennemgå udvalgte patienters samlede medicinforbrug, når forbruget er højt.
Der kan også stille krav til producenterne om pakningsstørrelse, så der er færre piller i en pakke og dermed muligt mindre spild.
Internationalt samarbejde kan også forbedres, da større medicinindkøb kan give bedre priser og større forsyningssikkerhed. Vi kan købe større ind og opnå fordele ved at samarbejde med andre lande om indkøb af medicin. Regionernes fælles indkøbsorganisation, Amgros, skal derfor undersøge muligheden for at indgå flere fælles indkøbsaftaler med andre lande, lyder det. De seneste år har man samarbejdet med Norge og Island om fælles udbud.
Se alle forslag hos Danske Regioner (pdf).
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.