Forening advarer: :
Danmarks offentlige bygninger har efterslæb på 110 mia. kr.
Vi skal blive bedre til at passe på, renovere og gentænke det, vi allerede har, før vi bygger nyt. Det er den sunde beslutning set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.
Så simpel er anbefalingen fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, der står bag en ny rapport, der udkom onsdag.
I brancheforeningens rapport finder man blandt andet en analyse af tilstanden i den offentlige bygningsmasse i Danmark - herunder statens, regionernes og kommunernes bygninger samt den almene sektor.
I rapporten estimeres det, at der er et samlet efterslæb på mindst 110 mia. kr. i arbejdet med at renovere og fremtidssikre de offentlige bygninger i Danmark.
Femtrins skala
Rapporten, der er den femte af sin slags, er udviklet for at skabe overblik over tilstanden og udviklingstendenserne i den danske infrastruktur samt at give et indblik i de estimerede omkostninger, der skal til for at fremtidssikre og dermed fastholde funktion og værdi af de forskellige elementer.
I rapporten scorer de offentlige bygninger karakterer mellem 3 og 3,5 på en skala fra 1 til 5, men med nedadgående eller ingen udvikling set over de 16 år, FRI har gennemført tilsvarende analyserapporter på de offentlige bygninger i Danmark. Anbefalingerne fra FRI er, at man som minimum scorer 4, der betyder, at bygningsmassen er i så god stand, at bygningen fungerer ift. til den planlagte brug, og at udgifterne til vedligehold kan holdes på et løbende og fornuftigt niveau.
- Rent samfundsøkonomisk er det tæt på at være en katastrofal prioritering at lade den offentlige bygningsmasse forfalde i den grad, som vi har set det i de seneste to årtier. Det er rundt regnet fem gange dyrere at udskyde udbedringer af bygninger end at passe godt på dem. Derfor kan det undre, at vi bliver ved med at se dette efterslæb, siger adm. direktør i FRI Henrik Garver.
Bæredygtige løsninger
Rapporten understreger også vigtigheden af at indtænke bæredygtige løsninger i fremtidige byggeprojekter for at sikre en langtidsholdbar bygningsmasse.
Blandt andet fremhæver den Gladsaxe Kommune, der har svanemærket alle børnehuse og har haft det som en del af deres bæredygtighedsstrategi siden 2018, hvor de fik deres første svanemærkede børnehus.
Men til trods for de gode eksempler konkluderer rapporten alligevel, at "kommunerne er langt fra at løse udfordringerne med vedligeholdelsesefterslæbet, og der vil skulle anvendes betydelige midler på at bringe den eksisterende kommunale bygningsmasse op på et acceptabelt niveau."
FRI anbefaler
I rapporten kommer FRI med fem anbefalinger.
- Vedligeholdeldesefterslæb: Først og fremmest anbefales det, at der udarbejdes flerårige og løbende vedligeholdelsesplaner, så vedligeholdelse kan ske optimalt. Desuden anbefales det, at renovering og vedligehold også bør sammentænke kommende krav fra bl.a. EU til klima og bæredygtighed.
- Bevaring af ressourcer: Det anbefales, at renovering og vedligeholdelse af offentlige bygninger prioriteres langt højere, end det er tilfældet i dag.
- Det offentlige skal gå foran: Det anbefales, at offentlige bygherrer tager en helhedsorienteret tilgang til byggeri, drift, vedligeholdelse og renoveringer.
- Indeklima til vores børn: Det anbefales, at børneinstitutioner og skoler skal omfattes af kravet tilsvarende arbejdspladser. I forbindelse med de kommende krav fra EU bør indeklima indtænkes som en naturlig del af renoveringer.
- Biodiversitetskrav: Det anbefales, at der stilles krav om i første omgang at måle og kvantificere biodiversiteten på byggepladser for derefter, på et oplyst grundlag, at kunne indføre konkrete lovkrav om standarder for biodiversitet i forbindelse med det enkelte byggeri, på samme måde som det gøres omkring klimapåvirkning i Bygningsreglementet.
Kilde: State of the Nation 2024, Byggeri
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
