En mindre håndværkervirksomhed har gjort arbejdet færdigt, sendt regningen og venter nu bare på betaling. Men når kunden er kommunen, bliver ventetiden for små og mellemstore virksomheder ofte længere, end loven tillader.
Det viser en analyse af 209.000 fakturaer, som kommuner og kommunale institutioner har modtaget via regnskabsvirksomheden Dinero.
Konklusionen er, at hver tiende regning i perioden fra 2020 og frem til midten af 2025 ikke blev betalt inden for 30 dage, selv om det er et lovkrav.
Alene i de første to kvartaler af 2025 har flere kommuner, herunder Odsherred, Glostrup og Gribskov, betalt omkring hver tredje regning for sent.
Udtryk for ulige magtforhold
Det er et udtryk for, at der er et ulige magtforhold mellem mindre virksomheder og kommunerne. Sådan lyder det fra Dineros administrerende direktør, Martin Buch Thorborg, som mener, at det er en "gratis omgang" at overskride fristen.
- Som mindre virksomhed har man ikke lyst til at sende en rykker til en økonomisk velpolstret kunde, man gerne vil have et godt forhold til, siger han.
- Så hellere læne sig tilbage og pænt vente på, at de har tid og lyst til at betale fakturaen.
De sene betalinger er ifølge direktøren en reel udfordring, som særligt rammer virksomheder med stramme budgetter. I sidste ende kan det betyde, at de går konkurs, lyder det.
Ifølge Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, er analysen chokerende.
- Men desværre ikke overraskende. Vi ved fra vores medlemmer, at mange kommuner hænger i bremsen med at betale deres regninger til tiden.
- Der er behov for, at kommunerne strammer op og overholder lovgivningen, siger Jakob Brandt.
For dårligt, mener professor
Aldrig før er Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, blevet præsenteret for tal om for sene betalinger på tværs af alle kommuner.
- Det er en reel problemstilling, og det er selvfølgelig for dårligt, at kommunerne ikke gør det bedre, siger professoren fra Aalborg Universitet.
Per Nikolaj Bukh mener også, at der er tale om et ulige magtforhold. For selv om virksomhederne har lov til at opkræve et rykkergebyr, er der "stort set ingen", der gør det. Det gør, at kommunerne ikke bliver ramt af nogen konsekvenser.
- Det er sådan, det er. Lovgivningen er ikke effektiv på det her punkt, siger professoren.
Andelen af for sent betalte regninger er "lidt flere", end han havde troet. Men han havde "bestemt ikke" regnet med, at det var nul procent.
- Man har ligesom en regel om, at alle skal betale til tiden. Men virkeligheden er, at det er umuligt.
- Der er en vis mængde betalinger, som forsinkes af forskellige årsager, man ikke kan gøre noget ved, siger professoren.
Derfor skal kommunerne ikke have "dårlig samvittighed", hvis under fem procent af deres regninger betales for sent. Det er tilfældet for kommuner som Rebild, Thisted og Sorø.
- Men kommer man over 15 procent, er der noget galt i ens processer, siger Per Nikolaj Bukh.
Bent Hansen (V), borgmester i Gribskov Kommune, ønsker ikke at udtale sig "uden baggrundsviden".
Ritzau har også forsøgt at få en kommentar fra borgmesteren i henholdsvis Odsherred og Glostrup. Men de er ikke vendt tilbage inden for deadline.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
