dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Bravida har landet en aftale, hvor teknikentreprenøren skal sikre driften af kørestrøm for – og i samarbejde med – Banedanmark og DSB.
Bravida

Bravida vinder aftale med Banedanmark til knap 300 mio. kr.

Teknikentreprenøren skal stå for service og vedligehold af køreledningsanlæg på fjernbanen i hele landet
17. NOV 2025 15.20

Bravida har indgået en femårig aftale med Banedanmark om service, vedligehold og eftersyn af køreledningsanlæggene på fjernbanen i hele Danmark. Aftalen, der kan forlænges med yderligere to år, har en samlet værdi på knap 300 mio. kr., hvoraf 8 mio. kr. dækker samarbejdet med DSB.

Aftalen er resultatet af en udbudsrunde, hvor Banedanmark udbød to kontrakter om drift og vedligehold af kørestrømsanlæggene. Bravida vandt den ene af de to kontrakter og skal fremover sikre, at anlæggene på fjernbanen fungerer stabilt på tværs af landet.

- Hvor vi indtil videre har bygget køreledningsanlæg, er vi nu også med den nye aftale blevet betroet at efterse, at anlæggene er funktionelle og virker, som de skal. Vi er stolte over den tillid, som Banedanmark har vist os, og vi glæder os til at fortsætte det gode og stærke samarbejde, siger Ole Høgh, der er direktør for Bravidas Region Infrastruktur, i en pressemeddelelse.

Som en del af aftalen overtager Bravida 12 medarbejdere fra Banedanmark og stiller med et døgnbemandet akutberedskab, der skal sikre hurtig indsats ved driftsforstyrrelser – blandt andet når storme rammer landet. Beredskabet blev testet, da efterårsstormen Amy ramte Danmark i oktober.

For at løfte opgaven har Bravida investeret i fem nye maskiner – fire lastbiler og en traktor, der både kan køre på vej og skinner. De nye maskiner har en samlet værdi på over 30 mio. kr., og medarbejderne er blevet uddannet i at betjene dem.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/bravida-vinder-aftale-med-banedanmark-til-knap-300-mio-kr

GDPR