Udsigt til genåbning af Odsherred-budgettet
ODSHERRED: Enigheden om budgettet i Odsherred Kommune er blevet udfordret af udsigterne til, at der skal spares 45 mio. kr. svarende til en generel besparelse på 1,5 pct. overalt i kommunen, skriver sn.dk. Socialdemokratiet foreslår derfor, at man genåbner budgettet for 2024 og laver det om.
- Vi mener, at vi er nødt til at gå det hele igennem og se, om der er noget, vi kan spare på der, før vi skærer i den borgernære velfærd. Det kan ikke passe, man ikke kan økonomistyre. Derfor foreslår vi også, at man ansætter en økonomidirektør i stedet for den tekniske direktør, man lige nu er ved at finde, siger tidligere borgmester Thomas Adelskov (S), som mener, at teknikdirektørens opgaver må fordeles på de øvrige direktører.
Borgmester Karina Vincent (Nyt Odsherred) er indstillet på at genåbne budgettet: "Forslaget med at ansætte en økonomidirektør er jeg mere skeptisk omkring. Jeg tror mere på, at ansvaret for budgettet bliver delt ud, så det er cheferne på de enkelte områder, der ved, det er deres ansvar, at budgettet holder", siger hun til avisen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.