SØNDERBORG: Inden nytår skal landets kommuner opbygge fire-fem nye fælles it-organisationer, og inden udgangen af 2027 skal disse have overtaget driften af kommunernes servere og netværk.
Senere er ambitionen, at de frem mod 2030 også skal overtage brugerstyring, pc’er, servicedesk og support. Det er altsammen en del af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, som blev indgået sidste år.
I Sønderborg har økonomi- og strategiudvalget netop nikket ja til rammerne for det fælles it-center for de 21 kommuner i Syddanmark. Men det sker ikke uden bekymring.
- Vi er i Sønderborg Kommune naturligvis enige i, at en høj cybersikkerhed er en forudsætning for vores kommunale drift. Men vi er bekymrede for, at aftalen med fire-fem it-centre bidrager til en skæv udvikling i Danmark, siger borgmester Erik Lauritzen (S).
- Når flere og flere funktioner samles i store fælles enheder, risikerer vi at udhule lokale kompetencer og beslutningskraft – særligt uden for de største byer, hvor it-centrene nok ender med at blive placeret. Vi går med i arbejdet og vil gøre, hvad vi kan for at trække så meget som muligt i vores retning, tilføjer han.
Lokal innovationskraft
Heller ikke 1. viceborgmester Jimmy Simonsen (V) er begejstret.
- Jeg er ikke tilhænger af en fælles it-løsning, for den tager efter min vurdering ikke tilstrækkeligt højde for lokale behov. For det er helt afgørende, at vi lokalt og sammen med vores nabokommuner kan løse og udvikle på vores kerneopgaver i et tæt samspil mellem it/digitalisering og den borgerrettede service. Derfor skal det sikres, at vi også fremadrettet har muligheden for at fastholde den lokale innovations- og udviklingskraft på digitaliseringsområdet uden unødvendige benspænd fra en central organisation, siger han.
Først til september skal den endelige model for samarbejdet vedtages, herunder den geografiske placering, økonomien og de personalemæssige konsekvenser.
Sønderborg Kommune vil i den videre proces arbejde for, at både risici og økonomiske konsekvenser bliver tydeligt belyst, og at kommunerne enten får dokumenteret de forventede gevinster eller bliver kompenseret for eventuelle meromkostninger, oplyser kommunen.
Det står i økonomiaftalen om cybersikkerhed:
Kommunerne står over for en stadig mere kompleks cybertrussel. Erfaringer fra nabolande viser, at det kan have konkrete og alvorlige konsekvenser, hvis en kommune rammes af et cyberangreb. Samtidig oplever flere kommuner udfordringer med at rekruttere de rette it-specialistkompetencer.
Erfaringer fra både staten og kommunerne viser, at en samling af den basale it-drift (servere, netværk mv.) kan øge cybersikkerheden gennem professionalisering, øget specialisering og større faglige miljøer. Erfaringerne viser også, at samling af den basale it-drift kan afhjælpe rekrutteringsudfordringer samt bidrage til økonomiske skalafordele.
Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest den 1. januar 2027 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. De nye it-serviceorganisationer oprettes som kommunale enheder og vil inden udgangen af 2027 overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur.
Parterne har en fælles ambition om, at enhederne herefter også gradvist overtager driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030 og vil løbende drøfte fremdriften i arbejdet. Såfremt kommunerne ikke inden den 1. januar 2027 har etableret sig i nye it-serviceorganisationer, vil regeringen søge Folketingets tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af de nye enheder.
Regeringen og KL er enige om, at der er tale om en væsentlig ændring af organiseringen, som kræver et stærkt fokus på implementering for at lykkes. Parterne er enige om at løfte kommunernes anlægsinvesteringer ekstraordinært med 45 mio. kr. i 2026 og 50 mio. kr. årligt i 2027-2029 til implementering af de nye it-serviceorganisationer. I tilknytning til det ekstraordinære løft etableres der en lånepulje på 90 mio. kr. i 2026 og 100 mio. kr. i 2027-2029 til implementering af it-serviceorganisationerne, hvilket dækker de samlede estimerede implementeringsomkostninger.
Parterne er enige om, at samlingen af kommunernes drift af basis-it kan tilvejebringe et potentiale på 210-265 mio. kr. årligt, som fastholdes i kommunerne. Potentialet er behæftet med væsentlig usikkerhed. Staten medfinansierer således investeringerne forbundet med implementeringen, mens kommunerne beholder gevinsten.
Der nedsættes medio 2025 en arbejdsgruppe, som vil få til opgave at understøtte arbejdet med etableringen af enhederne. Regeringen og KL er enige i som led i den samlede aftale at målrette 10 mio. kr. i 2026 til at understøtte arbejdet.
Den kommunale implementering af NIS 2-loven, der skal sikre et højt fælles cybersikkerhedsniveau, forudsætter en væsentlig indsats i fællesskab, såvel som i de enkelte kommuner i forbindelse med implementeringen. Parterne er enige om, at der afsættes 150 mio. kr. årligt i 2025 og frem til efterlevelse af kravene i NIS 2-loven.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
