Rådgiver fundet til Hvidovres nye byområde

Schulze+Grassov skal udarbejde helhedsplanen for området syd for Høvedstensvej, hvor der skal være plads til både boliger, erhverv, grønne områder og offentlige institutioner.  
19. DEC 2025 10.26

HVIDOVRE: Efter en konkurrence mellem tre rådgiverteams er det rådgiverfirmaet Schulze+Grassov ApS, der skal stå for arbejdet med helhedsplanen for området syd for Høvedstensvej i Hvidovre. Kommunalbestyrelsen har udpeget området som et kommende byudviklingsområde, hvor der skal være plads til både boliger, erhverv, kultur og fritid samt grønne og offentlige arealer. Planen skal samtidig sikre sammenhæng til bymidten omkring rådhuset, Kulturhus Risbjerggaard og Hvidovre Hovedbibliotek. Det oplyser Hvidovre Kommune i en pressemeddelelse.

Helhedsplanen skal fungere som et kompas for politikere, borgere, grundejere og virksomheder, der har interesse i udviklingen, og samtidig bruges som dialogværktøj, når udviklere viser interesse for området.

- Vi glæder os til samarbejdet med Schulze+Grassov, som har vist, at de er klar over, at det er vigtigt for Kommunalbestyrelsen, at borgere, grundejere og de erhvervsdrivende i området bliver inddraget i processen. At udvikle og omdanne et byområde som dét ved Høvedstensvej er en kompleks opgave, hvor det er nyttigt at få mange perspektiver med, siger Anders Wolf Andresen (SF), der er borgmester i Hvidovre.

I første halvdel af 2026 planlægges workshops og andre inddragende aktiviteter for borgere, grundejere og erhvervsdrivende. Helhedsplanen skal efter planen være klar til politisk behandling i slutningen af 2026.

De øvrige teams i konkurrencen var Gründl Haahr med Nordiq Group og MASU Planning samt Holscher Nordberg Architecture & Planning med LYTT og KOMMON.

amp
 
 
 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/raadgiver-fundet-til-hvidovres-nye-byomraade

GDPR
Rådgiver fundet til Hvidovres nye byområde