Fra 1. november 2027 bliver det med eldrevne renovationsbiler, når husholdningsaffald bliver hentet i Vejen Kommune. Kommunen har indgået en aftale med Verdis om indsamlingen, og de daglige ruter skal fremover køres på el. Det oplyser Vejen Kommune i en pressemeddelelse.
Fire selskaber bød på opgaven, og efter en samlet vurdering af pris og kvalitet blev kontrakten tildelt Verdis A/S. Selskabet har tilbudt at gennemføre husstandsindsamlingen med 100 pct. el-drift, hvilket går videre end kommunens krav i udbuddet.
- Vi har valgt en løsning, der først og fremmest skal fungere for borgerne i hverdagen. Der bliver ikke ændret på tømninger eller kontaktveje – alt det, borgerne kender, fortsætter. Den største forskel bliver, at skraldebilerne fremover larmer mindre, fordi de kører på el, siger Vagn Sørensen, der er formand for Udvalget for Klima, Miljø og Teknik i Vejen Kommune.
Inden ordningen træder i kraft, skal Verdis indkøbe nye el-renovationsbiler, der skal tilpasses kommunens beholdere. Samtidig skal ruter planlægges, og der skal etableres ladeinfrastruktur frem mod opstarten.
- Vi er stolte af at blive valgt i Vejen. For os handler grøn omstilling om det, der kan mærkes i hverdagen: stabil drift, tydelig hjælp til borgerne og el på hovedopgaven, når driften starter. Nu går vi i gang med forberedelserne, så opstarten bliver rolig og ordentlig, siger Stefan Olin, der er CEO i Verdis.
Kontrakten mellem Vejen Kommune og Verdis løber i otte år, hvilket svarer til den maksimale længde for en kombineret service- og leasingaftale. Kommunen oplyser samtidig, at borgerne ikke vil opleve ændringer i deres afhentning af affald, hvor tømninger og kontaktveje fortsætter som hidtil.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










