IKA – Foreningen af Offentlige Indkøbere har lanceret en ny formel-relationel udbudsskabelon, der skal styrke samarbejdet mellem offentlige ordregivere og private leverandører i offentlige kontrakter. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Skabelonen er udviklet af IKAs skabelongruppe, som består af offentlige indkøbere fra blandt andet kommuner og indkøbsfællesskaber, i samarbejde med professor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet og partner Annelouise Dalgaard Pedersen fra HortenDahl. Formålet er at skabe et kontraktgrundlag, der kombinerer relationelle samarbejdsprincipper med udbudsrettens krav til gennemsigtighed og forudsigelighed. IKA opfordrer samtidig brugerne til at give feedback, så værktøjet kan videreudvikles.
- Vi glæder os til, at version 1.0 af den formelle-relationelle udbudsskabelon kommer ud at leve. Vi ved, at den har været ventet af mange både på ordregiver- og leverandørsiden. Vores håb er, at skabelonen bidrager til, at både leverandører og ordregivere kan gå mere proaktivt ind i samarbejdsrelationerne til gavn for alle parter, siger Peder Van Roest Dahl, der er udbudskonsulent hos Fællesindkøb Midt og formand for IKAs skabelongruppe.
Ifølge IKA er ambitionen at give parterne et mere balanceret udgangspunkt for samarbejde med en klarere fordeling af rettigheder, risici og forpligtelser samt tydelige rammer for dialog og samarbejde gennem kontraktperioden. Udspillet til udbudsskabelon møder i pressemeddelelsen opbakning Dansk Erhverv, SMVdanmark og Dansk Industri.
- Uroen i verden, den grønne omstilling og behovet for stærkere konkurrenceevne kalder på, at vi rykker sammen i bussen. Der er brug for klogere og mere fleksible samarbejder mellem offentlige indkøbere og private leverandører. Det kræver handling – ikke kun skåltaler. Tak til IKA for at blive konkrete. Retningen er rigtig, og sammen må vi fjerne sten i skoen på vejen, siger Felix Dalker, seniorchefkonsulent i Dansk Industri.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









