På kasernerne er de "slet ikke klar" til 11 måneders værnepligt
Der er – igen – flere milliarder på vej til Forsvaret, ligesom endnu flere værnepligtige af begge køn skal aftjene ikke i fire – men 11 måneder, hvis det står til regeringen. Men flere værnepligtige i længere tid kan blive svært at indfri ude på kasernerne, skriver DR.
Ifølge tal fra Forsvaret, som DR er i besiddelse af, manglede Hæren hver fjerde sergent i efteråret 2023. Og det er netop sergenter, som uddanner de værnepligtige. Derfor kan det blive svært at tage flere værnepligtige ind i 11 måneder ad gangen, som regeringen foreslår.
- Vi er slet ikke klar. Når man i forvejen er for få til det, man skal nu, så gør det jo ikke problemet mindre, at man putter mere arbejde oven i, siger Jesper K. Hansen, formand for centralforeningen af stampersonel, der organiserer sergenterne i Forsvaret, til mediet..
Arbejdsudbud vil skrumpe
Også DI er skeptisk over for forslaget fra regeringen om længere værnepligt. Hvis planen lykkes, vil arbejdsudbuddet i Danmark skrumpe med 2.100 personer, viser beregninger fra erhvervsorganisationen.
DI peger på, at den udvidede værnepligt vil gøre det sværere at skaffe nok arbejdskraft i den private sektor. Med tanke på at ledigheden i forvejen er lav, vækker regeringens forslag bekymring hos DI, som mener, at regeringen bør øge sine ambitioner for reformer af arbejdsmarkedet.
Det siger Steen Nielsen, der er chef for arbejdsmarkedspolitik i DI.
- Vi støtter op om, at det danske forsvar skal styrkes. Men vi peger på, at det vil betyde, at vi vil mangle medarbejdere i de private virksomheder. Derfor er det rigtigt vigtigt, at regeringen har fokus på at øge arbejdsudbuddet. For der er allerede meget stor mangel på medarbejdere, siger han.
DI foreslår blandt andet, at der gøres langt mere for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Offentlig sektor skal effektiviseres
Samtidig er der behov for effektiviseringer i den offentlige sektor, mener organisationen.
Udmeldingen fra DI kommer, efter at regeringen onsdag med sit forsvarsudspil lagde op til at udvide værnepligten til at vare 11 måneder. I dag er man som udgangspunkt værnepligtig i fire måneder. Regeringen vil også øge antallet af værnepligtige fra 4.700 til 5.000.
Samtidig skal der investeres mange milliarder i at udbygge kapaciteten i det danske forsvar. Det vil både direkte og indirekte kræve arbejdskraft, lyder det fra Steen Nielsen.
Den indirekte arbejdskraft til Forsvaret kan blandt andet være håndværkere, der skal renovere kaserner eller andre faciliteter.
DI har ikke regnet på, hvor meget de øgede investeringer i forsvar samlet set vil betyde for arbejdsudbuddet. Men der er ingen tvivl om, at der er brug for omfattende reformer for at sikre nok arbejdskraft til den private sektor, siger Steen Nielsen
I regeringsgrundlaget fra 2022 lyder regeringens ambition, at arbejdsudbuddet i Danmark skal øges med 45.000 personer frem mod 2030.
Det er ikke nok, mener DI.
- Der er sket meget, siden det regeringsgrundlag blev skrevet. Der er kommet større ambitioner for blandt andet den grønne omstilling og for investeringer i det offentlige, herunder Forsvaret.
Værnepligt
- Regeringen vil nu indføre værnepligt for kvinder, der skal træde i kraft i 2026.
- I 1998 fik kvinder mulighed for første gang til at aftjene værnepligt gennem den såkaldte værneret.
- Mænd har indtil nu haft pligt til at deltage i Forsvarets dag - mens kvinder har kunnet melde sig frivlligt siden 1998.
- Kvinder har modsat mænd kunnet sige op med en måneds varsel uden grund.
Kilde: Forsvaret
/ritzau/dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
