Nye milliarder til Forsvaret og 11 måneders værnepligt til begge køn

Forsvaret står til endnu en markant styrkelse, når næste delaftale under forsvarsforliget skal forhandles.

Regeringen vil tilføre Forsvaret nye milliarder, så Danmark fra næste år vil bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på eget forsvar.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet onsdag, hvor hun er flankeret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

I 2023 brugte Danmark omkring 1,4 procent af bnp på eget forsvar, mens omkring 0,6 procent gik til støtte til Ukraine.

- Vi opruster for at undgå krig, siger Mette Frederiksen på pressemødet.

- Danmark skal ikke være et land, der ligger i læ af andre, siger hun videre.

Ligestilling mellem køn

Regeringen foreslår desuden, at værnepligten skal udvides fra 4 til 11 måneder, og at der skal være fuld ligestilling mellem kønnene. Det betyder, at alle unge skal indkaldes til Forsvarets Dag.

Konkret er der tale om et løft af forsvarsudgifterne på 40,5 milliarder kroner frem mod 2028. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Samtidig skal der gennem omprioriteringer og effektiviseringer i Forsvarsministeriets koncern findes yderligere 14,3 milliarder kroner fra 2026 til 2033. Den primære finansiering til den yderligere oprustning findes ved en lempelse af den strukturelle saldo.

De yderligere milliarder til Forsvaret skal blandt andet gå til opbygningen af hærens brigade, som er en dansk målsætning hos Nato. Brigaden skal kunne stille med op til 6.000 soldater, der kan indgå i Natos beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. Opbygningen af brigaden er gennem mange år blevet forsinket.

Videre skal der også bruges penge på anti-ubådskapacitet, jordbaseret luftforsvar og nærluftforsvarsmissiler til søværnets skibe. Der kommer også flere penge til Ukrainefonden i form af 4,4 milliarder kroner i 2024.

Intet om kaserner

I oplægget nævnes ikke noget om, hvorvidt den øgede værnepligt vil give behov for genåbning eller udvidelse af kaserner rundtom i landet. Flere borgmestre har udtrykt håb om, at de øgede forsvarsinvesteringer vil give flere arbejdspladser i deres kommune.

I det overordnede forsvarsforlig sidste år blev der bl.a. afsat 27 mia. kr. over ti år til at styrke materiel, bygninger, it og personel og yderligere 11 mia. kr. til yderligere investeringer i materiel og personel.

/ritzau/ak