dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Med tildelingen af kontrakten skal PensionDanmark og MT Højgaard levere en totaløkonomisk løsning på tværs af finansiering, byggeri, drift og udvendig vedligeholdelse af i alt 31 ejendomme fordelt over 11 kaserner i Danmark.
PensionDanmark

PensionDanmark og MT Højgaard vinder stor byggeopgave for Forsvaret

Projekt til 2,6 mia. kr. skal sikre moderne indkvartering for soldater på 11 kaserner.  
4. DEC 2025 11.41

PensionDanmark og MT Højgaard har fået en OPP-kontrakt om finansiering, projektering, etablering og bygningsdrift af 31 ejendomme med i alt 1.600 værelser til Forsvaret efter et offentligt udbud. De nye bygninger skal sikre moderne og funktionelle indkvarteringsforhold for danske soldater og militærpersonel fordelt på 11 kaserner rundt om i landet. Det oplyser PensionDanmark i en pressemeddelelse.

 -  Vi er stolte og glade for at være blevet tildelt denne vigtige opgave og ser frem til samarbejdet med Forsvaret. Det bliver et historisk løft af indkvarteringen til de danske soldater, og vores tilbud har både høj kvalitet i byggeriet og potentiale for attraktivt afkast til vores medlemmer. Vi glæder os til sammen med MT Højgaard at bruge vores stærke kompetencer og erfaringer fra byggeriet for Forsvarets Efterretningstjeneste, siger Peter Stensgaard Mørch, der er adm. direktør i PensionDanmark.

Kontrakten er tildelt af Etablissement- og Terrænkommandoen, som har indført en frivillig standstill-periode frem til den 12. december 2025. Den endelige underskrift forventes tidligst den 16. december. Kontraktsummen for projektering, etablering og drift udgør omkring 2,6 mia. kr.

Byggeriet planlægges gennemført fra 2026 til 2028, hvorefter driften af bygningerne i de følgende 20 år skal varetages af Raunstrup, et datterselskab under MT Højgaard Holdings forretningsenhed Enemærke & Petersen.

MT Højgaard og PensionDanmark har tidligere samarbejdet om flere offentligt-private projekter, blandt andet Psykiatrisk Hospital i Vejle og Slagelse Sygehus. Parterne står også bag det nye domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste på Svanemøllens Kaserne.

Byggerierne skal skabe moderne og fleksible indkvarteringsforhold med både opholds- og undervisningsrum for de værnepligtige. De 11 kaserner, hvor projekterne skal opføres, er Flådestation Frederikshavn, Bangsbo, Aalborg Kaserne, Skive Kaserne, Flyvestation Karup, Holstebro Kaserne, Varde Kaserne, Oksbøl Kaserne, Ryes Kaserne i Fredericia, Flådestation Korsør og Antvorskov Kaserne ved Slagelse.
 
 
 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/pensiondanmark-og-mt-hoejgaard-vinder-stor-byggeopgave-for-forsvaret

GDPR
PensionDanmark og MT Højgaard vinder stor byggeopgave for Forsvaret