dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Repræsentanter fra ladestanderbranchen var inviteret til dialog af Odense Kommune om udbredelsen af ladestandere.
Søren Breiting, Ritzau Scanpix

Odense havde operatører til dialog om udrulning af elladestandere

Odense Kommune vil have skub i udruldning af elladestandere. Derfor var den danske ladestanderbranche for nyligt inviteret til dialogmøde.
17. NOV 2021 11.17

ODENSE: Hvad skal der til for at sætte skub i udrulning af elladestandere. Det spørgsmål er Odense Kommune på jagt efter. Derfor havde kommunen for nylig inviteret både ladestanderbranchen og forsyningsselskaber til komme med ønsker til kommunale udbud og planlægning af infrastrukturen, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

På dialogmødet var Base2Charge, Sperto, Zapp Mobility, Energifyn, Flexcharge, Power Fuel, Prostrøm, Ampera, Clever, Sustain og E.On mødt op. De pegede blandt andet på det vigtige i, at Odense Kommune faciliterer udrulningen, så ladestanderanlæg ikke står for tæt både af hensyn til de kommercielle aktører og heller ikke står for langt væk i forhold til forbrugernes behov. 

Derudover kom der også flere konkrete forslag til By- og kulturforvaltningen, der faciliterede mødet. Fx kom der forslag til politik for p-bøder, tip om at bruge ledig kapacitet - ampere - fra tidligere aktiviteter som skoler og storkøkkener til ladestandere og etablering af park & ride-anlæg med ladestandere ved letbanen.

- Branchen kom med konkrete ønsker til koordinering omkring udviklingen, som går meget stærkt. Jeg og forvaltningen har fået en stribe konkrete forslag til at sikre udrulningen af ladestandere, så borgerne i Odense får det bedst mulige og billigste ladetilbud, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).

Til april kommer ny lovgivningen, som fastlægger kommunernes rolle i forhold til at rulle infrastrukturen ud. I dag må kommunerne ikke etablere ladestandere med offentlig adgang.

- Men vi må ikke gå i stå, fordi vi venter på lovgivningen. Vi er som kommune nødt til at tage nogle sats ved at lave udbud, som vi måske kommer til at udskifte senere, fordi udviklingen går så hurtigt. Vi skal rulle hurtigere ud end tidligere, siger Christoffer Lilleholt.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/odense-havde-operatoerer-til-dialog-om-udrulning-af-elladestandere

GDPR