dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Nordfyns Kommune har netop afsluttet et udbud, som har resulteret i en aftale med Tolstrup Anlægsgartner om drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder og rabatarealer. Aftalen markerer et vigtigt skridt i kommunens grønne omstilling.
Nordfyns Kommune

Ny aftale skal gøre driften af Nordfyns grønne områder mere bæredygtig

Nordfyns Kommune har indgået en aftale med Tolstrup Anlægsgartner, hvor klima, miljø og samarbejde vægtes højt i driften af kommunens grønne arealer.
3. NOV 2025 14.14

Nordfyns Kommune har afsluttet et udbud om drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder og rabatarealer. Efter en samlet vurdering af fire tilbud, hvor kriterierne fordelte sig med 50 pct. vægt på pris, 25 pct. på grøn omstilling og 25 pct. på samarbejde, er opgaven tildelt Tolstrup Anlægsgartner. Aftalen dækker blandt andet pleje af hække, blomsterbede, buske, boldbaner, græsarealer og skraldespande i hele kommunen. Det oplyser Nordfyns Kommune.

- Vi er glade for at kunne indgå en aftale, hvor bæredygtighed og samarbejde vægtes højt. Det er vigtigt for os, at vores grønne områder ikke blot bliver vedligeholdt, men også udvikles med omtanke for klima og miljø, siger Anders Thingholm (C), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune.

Aftalen er en del af kommunens ambition om at fremme bæredygtige løsninger i den kommunale drift. Tolstrup Anlægsgartner har præsenteret en plan, der blandt andet indebærer brug af eldrevet udstyr og køretøjer, ruteoptimering for at reducere CO?-udledning, biologisk nedbrydelige hydraulikolier og brændstoffer med lavt svovlindhold samt løbende klimaregnskaber i samarbejde med kommunen.

Den nye aftale træder i kraft 1. april 2026 og skal bidrage til både en grønnere kommune og en mere effektiv drift af de grønne arealer.

amp
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/ny-aftale-skal-goere-driften-af-nordfyns-groenne-omraader-mere-baeredygtig

GDPR