dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Nrgi opkøber energioptimeringsvirksomhed

Energiselskabet har opkøbt virksomheden EnergySolution. Købet skal styrke NRGi’s position som landsdækkende aktør inden for energirådgivning til det offentlige og erhvervslivet.
4. JUN 2024 14.25

Den grønne omstilling står højt på dagsordenen både i det offentlige og i mange af landets virksomheder, som i disse år bliver mødt af skærpede EU-direktiver og nye lovkrav om rapportering af deres bæredygtige tiltag.

Den stigende efterspørgsel har man også mærket hos Nrgi, som derfor har besluttet sig for at sikre sig øgede kompetencer indenfor området gennem et opkøb af virksomheden EnergySolution, som er en virksomhed med kompetencer inden for rådgivning om proces- og energioptimering og ESG-agendaen. Det oplyser Nrgi i en pressemeddelelse.

- Vi glæder os til, at EnergySolution bliver en del af NRGi-koncernen. Det er en virksomhed, der alle dage har haft et stort fokus på den grønne omstilling, hvilket matcher vores værdier og ambitioner om at accelerere den grønne omstilling. Det er også en virksomhed, der er anerkendt i branchen for sine stærke faglige kompetencer og gode relationer til kunderne, siger Hans Jørgen Lorenzen, som er direktør i Nrgi.

Med opkøbet af EnergySolution overtager NRGi også en række medarbejdere, der har specialiseret sig i ESG og bæredygtighed. En disciplin inden for energirådgivning, der bliver stadig vigtigere på grund af ny lovgivning og EU-direktiver.

- Der er ingen tvivl om, at hele ESG-området får stadig større indflydelse, og med opkøbet af EnergySolution styrker vi vores kompetencer inden for dette felt. Det er en gevinst for os og for vores kunder, da vi nu kan tilbyde endnu mere omfattende og specialiserede ydelser, siger Hans Jørgen Lorenzen. 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.