dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lokalmedier vil have TV 2-regioner til at nøjes med billede og lyd

Privatejede lokalmedier råber op og mener, at konkurrencen med TV 2-regionerne er ulige.

26 lokalmedier forsøger nu at råbe Folketinget op i en sag, hvor de mener at være udsat for unfair konkurrence. Det drejer sig om de otte TV 2-regioner, der årligt modtager mere end 600 millioner i public service-midler til at lave regionale nyheder med.

Og mens de lokale medier ikke har problemer med, at regionerne laver fjernsyn, så mener de ikke, at der skal bruges offentlige midler på at lave skriftlige nyheder på nettet.

- De kan prissætte indholdet til nul kroner, fordi de allerede har hevet indtægten hjem over skattebilletten. Så er det svært for os at opretholde en abonnementsbaseret forretning, siger Kristoffer Gravgaard, der er administrerende direktør og chefredaktør på Bornholms Tidende, til Mediawatch.

Han udtaler sig på vegne af sit eget og de andre 25 medier, der i fællesskab har søsat en kampagne i deres egne medier, hvor budskabet om fair konkurrence gentages.

Frygten er, at regionerne udhuler de private mediers eksistensgrundlag, fordi de ikke opkræver penge for deres nyheder.

Der er nedsat et udvalg under ledelse af Lene Heiselberg, der er lektor i journalistik ved Syddansk Universitet, som netop skal undersøge og komme med bud på TV 2-regionernes fremtidige rolle.

Udvalget ventes dog først at præsentere resultatet af dets undersøgelser efter kommunalvalget 18. november.

De 26 lokalmedier
  • JydskeVestkysten
  • Århus Stiftstidende
  • Fyens Stiftstidende
  • Fyns Amts Avis
  • Nordjyske
  • Dagbladet Ringkøbing-Skjern
  • Dagbladet Holstebro
  • Dagbladet Struer
  • Folkebladet Lemvig
  • Fredericia Dagblad
  • Helsingør Dagblad
  • Horsens Folkeblad
  • Randers Amtsavis
  • Vejle Amts Folkeblad
  • Viborg Stifts Folkeblad
  • Lolland-Falsters Folketidende
  • Dagbladet
  • Frederiksborg Amts Avis
  • Nordvestnyt
  • Sjællandske
  • Der Nordschleswiger
  • Flensborg Avis
  • Herning Folkeblad
  • Midtjyllands Avis
  • Skive Folkeblad
  • Bornholms Tidende

Kilde: Mediawatch

/ritzau/ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/lokalmedier-vil-have-tv-2-regioner-til-at-noejes-med-billede-og-lyd-2

GDPR