dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Området for udsatte børn og unge får tilført markant flere penge i 2025.
Kristian Djurhuus/Kristiandjurhuus/Ritzau Scanpix

Budget:
Her stiger serviceudgifterne mest pr. borger i 2025

Udgifterne til området for udsatte børn og unge stiger procentvis mest fra 2024 til 2025, mens et område falder med hele 1,8 procent pr. borger.

I budgetterne for 2025 er det især de store velfærdsområder, der har fået et løft, når man kigger på kommunernes samlede budget.

Og dykker man længere ned i tallene og ser fordelingen i forhold til de nyeste befolkningstal, er det meget den samme fortælling.

Men især udsatte børn og unge får det største løft pr. borger.

- Hvis man tager højde for, hvor mange borgere der er i aldersgruppen, som potentielt har brug for de pågældende typer af service, dvs. børn og unge i alderen 0-22 år, så er det meget markant, at området skiller sig ud ved at have den største procentuelle vækst, fortæller Kurt Houlberg, som er forsker i kommunaløkonomi ved Vive, til DK Nyt. 

Helt konkret stiger budgettet for udsatte børn og unge pr. borger i aldersgruppen med 3,7 procent fra 2024 til 2025.

Kurt Houlberg peger på, at denne stigning bl.a. afspejler, at udsatte børn og unge er et at de områder, hvor budgetterne år efter år er blevet overskredet.

- Stigningen giver en forhåbning om, at budgetterne i år i højere grad vil kunne overholdes end tidligere, siger han.

De store velfærdsområder stiger

Ældreområdet ser en stigning på 1,5 procent i forhold til budgetterne i 2024, når der tages højde for antallet af borgere i den pågældende aldersgruppe.

Men her skal man huske, at en del af de midler kommer fra puljemidler, som tidligere kom fra staten, men nu er omlagt og ligger hos kommunerne selv, påpeger Kurt Houlberg.

På folkeskoleområdet er stigningen på 1,6 procent pr. borger i aldersgruppen 6 til 16 år. På dagtilbudsområdet er den på 1,7 procent for de 0 til 5-årige, og på voksenhandicapområdet er stigningen på 1,8 procent pr. borger i aldersgruppen 18 til 66 år.

Kulturen taber

Kultur- og fritidsområdet samt vedligeholdelse af kommunale veje står til at komme mest på skrump i 2025, når man sammenholder med 2024-budgetterne.

- Budgetterne på disse områder er samlet set meget mindre end på velfærdsområderne. Kultur- og fritidsområdet er reduceret med omkring 160 millioner kroner, hvilket svarer til, at udgiften pr. indbygger er gået ned med 1,8 procent i 2025, forklarer Kurt Houlberg.

På området for de kommunale veje, som bl.a. indebærer vedligeholdelse og snerydning, er budgettet pr. borger 0,5 procent mindre end året før.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/her-stiger-serviceudgifterne-mest-pr-borger-i-2025

GDPR