dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Haderslev vinder mod omstridt plejefirma i landsretten
Det private plejefirma Sundplejen taber i landsretten og skal betale 3,4 mio. kr. tilbage til Haderslev Kommune.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Haderslev vinder mod omstridt plejefirma i landsretten

En flere år lang strid mellem Haderslev Kommune og det private plejefirma Sundplejen har med en landsretsafgørelse taget en overraskende drejning.

HADERSLEV: Torsdag tog retssagen mellem Haderslev Kommune og det private plejefirma Sundplejen en overraskende drejning, da Vestre Landsret afsagde dom i sagen.

Sundplejen skal betale 3,4 mio. kr. tilbage til Haderslev Kommune og skal samtidig betale kommunens sagsomkostninger på 900.000 kr., fremgår det af dommen. Sidste år ankede Haderslev Kommune byrettens dom, som gik imod kommunen. 

Sagen handler om, at Haderslev Kommune i 2021 opsagde sin kontrakt med Sundplejen uden varsel, da man mente, at plejefirmaet i væsentligt omfang ikke havde leveret de ydelser til borgerne, som kommunen havde bevilget og betalt for.

Kommunen mente også, at Sundplejen havde taget sig betalt for køretid mellem besøgene hos borgerne, selv om plejefirmaet ikke havde ret til det.

Sundplejen krævede efterfølgende erstatning for, at Haderslev Kommune havde opsagt kontrakten uden varsel. Samtidig krævede kommunen, at Sundplejen skulle betale knap 5,7 mio. kr. tilbage, som kommunen hævdede at have betalt for meget.

Vækker glæde på rådhuset

I dommen fremgår det, at landsretten finder det bevist, at Sundplejen i en række tilfælde ikke har været på besøg hos borgerne, selv om plejefirmaet har fået betaling for det.

Landsretten finder det også bevist, at Sundplejen har taget betaling for køretid mellem besøg hos borgerne, selv om firmaet ikke havde ret til det.

Derfor er landsretten kommet frem til, at Haderslev Kommune havde ret til at ophæve aftalen uden varsel. Landsretten lagde vægt på formuleringen af parternes kontrakt, som angik levering af lovbundne velfærdsydelser.

Afgørelsen vækker glæde på rådhuset i Haderslev:

- Det er altid træls, når vi er nødt til at gå i retten. Men det er godt for os, at landsretten har afgjort denne sag til fordel for os. Og det er også godt for borgerne. De har nu rettens ord for, at de skal have de ydelser, som de har krav på, siger borgmester Mads Skau (V) til JydskeVestkysten.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.