dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Det nye akuthus på Bispebjerg Hospital kommer blandt andet til at rumme akutmodtagelse, operationsstuer, intensiv afdeling, røntgen, sengestuer og et nyt kvinde-barn-center med plads til 3.500 fødsler årligt. (Arkivfoto.)
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Fortrolig orientering til politikere: Byggekaos på stort hospitalsbyggeri

Region Hovedstaden er bekymret for, hvordan byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg skrider frem.  
12. MAR 2024 8.27

Sygehusbyggeriet Nyt Hospital Bispebjerg er nu ramt af byggekaos. Region Hovedstaden vurderer således, at “fremdriften på byggepladsen slet ikke er stor nok.” Sådan lyder det i en mail, som regionalmediet TV 2 Kosmopol er kommet i besiddelse af.

Mailen er sendt til medlemmerne af Forretningsudvalget og den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Bispebjerg, som mandag morgen begge blev orienteret om sagen på fortrolige møder.

I mailen til politikerne har Region Hovedstaden forfattet en række talelinjer, som medlemmerne af udvalgene kan bruge “uden at risikere at stille regionen dårligere.”

Her står der blandt andet:

“Vi nærmer os de milepæle, som vi har aftalt med totalentreprenøren, og vi er bekymrede for, hvorvidt de kan nå disse."

“Derfor har vi nu oprettet en syn- og skønssag for at få en ekstern vurdering på fremtiden.”

“Q (spørgsmål, red.): Betyder det, at I vil hæve kontrakten? A (svar, red.): Vi er bekymret for fremdriften og har en dialog med RdE (den italienske totalentreprenør på projektet, Rizzani de Eccher) herom.”

Kritisk situation

Thomas Rohden, der er næstformand i Region Hovedstaden for Radikale Venstre, siger til TV 2 Kosmopol, at en del oplysninger i sagen fortsat er fortrolige.

- Men Bispebjerg Hospital er i, en meget kritisk situation. Derfor er der også igangsat en syns- og skønssag, siger han til TV 2 Kosmopol. Vi har lavet en aftale med RdE og i den aftale er der nogle mål, som skulle være opfyldt i dag. Og man har været ude at vurdere, om de mål er opfyldt, siger Thomas Rohden.

Skal I tage stilling til, om kontrakten skal hæves på regionsrådsmødet i morgen (tirsdag red.)?

- Vi kommer til at behandle sagen om byggeriet i morgen (tirsdag red.) under et fortroligt punkt. Og fordi det er fortroligt, har jeg ikke mulighed for at sige mere, siger Thomas Rohden.

I november kunne Berlingske afsløre, at et nyt akuthus, som skulle blive til en tilbygning til Bispebjerg Hospital, var ramt af en byggekrise. Byggeriet stod således til at blive både forsinket og fordyret i forhold til forventet.

Det stod klart, efter at RdE var havnet i store økonomiske vanskeligheder. Det påvirkede arbejdet på byggepladsen, fordi der er opstået mangel på både materialer og håndværkere, som ikke fik deres penge.

Tirsdag er der regionsrådsmøde i Region Hovedstaden.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/fortrolig-orientering-til-politikere-byggekaos-paa-stort-hospitalsbyggeri-1

GDPR