Fordyret hospitalsbyggeri koster Odense Letbane millioner
SYDDANMARK: I december meddelte Region Syddanmark, at det nye supersygehus Odense Universitetshospital ville blive forsinket yderligere. Forsinkelserne betyder nu, at Odense Letbane forventer ti millioner kroner i tabt indtægt. Det skriver TV2 Fyn, efter at Venstres økonomiudvalgsmedlem Christoffer Lilleholt bad om en redegørelse for, hvad det ville få af konsekvenser for letbanen.
Ifølge stadsdirektør Stefan Birkebjerg, der har undersøgt konsekvenserne, skyldes det, at Odense Letbanes tidligere passagerprognoser tog udgangspunkt i, at det nye hospital ville åbne i 2024 som planlagt. De nye passagerprognoser viser nu, at der forventes 217.000 færre, der stiger på togene i 2024 og 558.000 færre i 2025.
"Det svarer til en manglende indtægt i de to år på henholdsvis tre millioner kroner og syv millioner kroner. Påvirkningen på budgettet i 2024 og 2025 vil blive indarbejdet i det budgetforslag for 2024-2027, som Odense Letbane fremsender til Odense Kommune inden sommerferien," skriver Stefan Birkebjerg ifølge mediet i sin mail til Christoffer Lilleholt.
mag
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.