Fast forbindelse mellem Als og Fyn kan laves klimaneutralt
En ny fast forbindelse mellem Als og Fyn kan laves helt klimaneutralt, det er de endelige konklusioner i en bæredygtighedsanalyse, som KRAKA Economics har udført på vegne af AlsFynForbindelsen.
Det vil koste samfundet en merpris på 1,3 mia. kr. for minimumsløsningen og 2,9 mia. kr. for maksimumløsningen.
Analysen kortlægger, hvordan en fast forbindelse kan anlægges, så den samlet set får ingen eller positiv påvirkning på klima, ligesom skadevirkninger på natur kan minimeres og endda i nogle tilfælde betyde forbedringer.
- En fast forbindelse mellem Als og Fyn er et godt eksempel på, hvor det giver mening at udbygge vores vejnet, så danske virksomheder får lettere adgang til det tyske og europæiske marked. Det vil bidrage med arbejdspladser og vækst. Med fremtidens nye teknologier tyder alt på, at vi kan gøre det CO2-neutralt, og med de rette tiltag kan projektet endda også bidrage positivt til naturen i området, siger Claus Jensen, der er bestyrelsesformand i AlsFynForbindelsen og forbundsformand i Dansk Metal.
11 kilometer lang bro
For blot en uge siden kunne Transportministeriet meddele, at en forundersøgelser viser, at der er teknisk muligt at anlægge en fast forbindelse mellem Als og Fyn for ca. 22,2 mia. kr.
I dag er der en færgerute mellem Als og Fyn, men det kan ændre sig med infrastrukturplanen for 2035. I forundersøgelsen peges der på en løsning i form af en skråstagsbro i kombination med en bjælkebro mellem Fynshav på Als og den sydlige spids af Horneland på Fyn.
Hvis Folketinget vælger dén løsning, vil broen blive 11 kilometer lang og tage syv minutter i bil.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.